Selvom 2012 har været et år, hvor der er blevet skåret yderligere millioner af udgifterne til produktion og personale i de store avishuse, er spareøvelserne langt fra slut.

Uafhængig af hvordan avismarkedet ellers udvikler sig det kommende år, skal medieselskaberne sætte ekstra millioner af til staten i budgettet, når den afgift, dagbladene betaler af deres bladsalg, stiger.

Vedtages regeringens finanslovsforslag for 2013 står den såkaldte lønsumsafgift til at stige med 0,98 pct. - fra 2,5 til 3,48 pct. Det giver cirka 40 mio. kr. ekstra årligt i statskassen - "et lille bidrag" ifølge socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

For flere aviser svarer merudgiften imidlertid til det overskud, de havde sidste år eller mere. Lige nu er budgetlægningen for 2013 i gang og ifølge flere avischefer, MediaWatch har talt med, så vil afgiftforhøjelsen kræve nye spareøvelser - og stort set alle er enige om, at regeringens timing er giftig.

Hurtig omstilling
"Der er flere problemer i udsigten til en øget afgift. Dels har den et kort indløb, fordi den allerede vil træde i kraft er fra 2013. Dels er vi i forvejen et hus med stramme budgetter og små marginaler, som står midt i nogle meget vigtige investeringer, og samtidig som andre aviser er pressede af udviklingen i samfundsøkonomien. Det gør det til et meget dårligt tidspunkt at hæve afgiften," siger adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen, Information.

Hos Kristeligt Dagblad, hvor man vurderer, at afgiftsstigningen vil betyde omkring en million ekstra på omkostningssiden, lægger adm. direktør og chefredaktør, Erik Bjerager, ikke skjul på, at livremmen skal spændes ind:

"Det drejer sig om cirka 1 mio. kr. om året, og det er ærgrelige penge at skulle af med ikke mindst i en tid, hvor vi også er under indtryk af en tilspidset markedssituation. Vi håber, at stigningen ikke bliver til noget, men vi er nødt til at budgettere med den fra næste år, og det betyder, at vi må finde besparelser andre steder," siger Erik Bjerager.

Svarer til fire journalistlønninger 
Som flere andre af avischeferne vil han ikke kommentere, hvorvidt besparelserne også vil betyde opsigelser, men det er nærliggende, at der også vil blive kigget den vej: 

"For Syddanske Medier kommer det til at betyde 2 mio. kr. mere i afgift oven i de 5 mio. kr., vi betaler i forvejen. Det betyder selvfølgelig, at vi skal trimme vores budget næste år med et tilsvarende beløb. Hvordan vi præcis gør, finder vi ud af i budgetlægningen, men det svarer jo i runde tal til fire journalisters løn," lyder det fra Peter Orry, chefredaktør og adm. direktør i Syddanske Medier.

Hos Berlingske Media, der som Nordjyske Medier og Fynske Medier har gennemført to sparerunder i år, vurderer koncernchef Lisbeth Knudsen, at forhøjelsen koster 8,6 mio. kr. årligt, der skal findes med besparelser. Hun håber, politikerne ændrer kurs, inden finansloven vedtages:

"Vi har lagt det ind i vores budget 2013, men skulle politikerne finde på at tage stigningen ud af finanslovforslaget igen, så vil det være en meget kærkommen lettelse af de samlede udfordringer, som dagbladene har i det kommende år. Vi må selvfølgelig finde kompenserende besparelser for det højere udgiftsniveau. De tider er forbi, hvor den slags kunne væltes over på priserne på aviserne."

Hos Nordjyske Medier er adm. direktør Per Lyngby heller ikke glad for udsigten:

"Vi er kun i gang med de indledende øvelser omkring budget 2013, så det er for tidligt at svare på, hvad det kommer til at betyde konkret. Men den øgede omkostning vil gøre en meget svær tid med faldende omsætning endnu sværere for os," skriver Per Lyngby i en kommentar per mail.

I landets største og mest velpolstrede aviskoncern, JP/Politikens Hus, forventer man, at afgiftsforhøjelsen betyder en ekstra udgift på 13 mio. kr. næste år - uden at det i øvrigt giver anledning til kritiske kommentarer. Hos Fynske Medier bliver merudgiften noget mindre, men konsekvensen er den samme her som andre steder: "beløbet kan reelt kun findes ved besparelser eller ved at acceptere et mindre overskud," opsummerer chefredaktør Per Westergård.
 

FAKTA
Det vil afgiftsforhøjelsen koste de enkelte dagblade ifølge husenes egne beregninger.

I parentes ses årsresultat for 2011 efter skat:

Berlingske Media: 8,6 mio. kr. (-4,46 mio. kr.)
Børsen: ca. 2,4 mio. kr. (29,5 mio. kr.)
Fynske Medier: 1,8 mio. kr. (1,86 mio. kr.)
Information: 700.000-800.000 kr. (2,1 mio. kr.)
JP/Politikens Hus: 13 mio. kr. (175 mio. kr.)
Kristeligt Dagblad: ca. 1 mio. kr. (0,26 mio. kr.)
Nordjyske Medier: ca. 2 mio. kr. (19,9 mio.kr.)
Sjællandske Medier: ca. 1,2 mio. kr. (5,6 mio.kr.)
Syddanske Medier: ca. 2 mio. kr. (4,8 mio.kr.)

- LR