Global: Mere mediestøtte til norske aviser

Norske aviser får muligvis 20 mio. ekstra, Ofcom undersøger upassende X Faktor-optrædener, og kan en afgift på bredbånd finansiere netjournalistikken?

 Norske vil give aviserne mere støtte
Den norske pressestøtte skal øges med 20 mio. nkr. næste år, og muligvis kan også aftenbladene få produktionsstøtte. Det betyder at også aviser som VG og Dagbladet muligvis kan få produktionsstøtte. Det sagde den norske kulturminister, Anniken Huitfeldt, på en konference for MBL, der er de norske dagblades forening. Derimod kom hun ikke med svar på spørgsmålet om, hvorvidt aviserne får lov at beholde deres momsfritagelse. Norske printaviser er fritaget for moms, mens netaviser betaler 8 pct. i moms.
Kilde:Klassekampen
 

Kan en bredbånds-afgift redde journalistikken?
I Storbritannien , som I Danmark, leder avisbranchen intenst efter betalingsmodeller, der kan finansiere den journalistikken, når den tager det endelige spring fra papir til net. The Guardians graver-redaktør David Leigh har tænkt uden for den traditionelle betalingsmur og foreslår i en kronik, at der lægges en ekstra afgift på bredbåndsforbindelser. Leigh foreslår selv et beløb på omkring 2£, altså ca 18 kr., der lægges oven i forbrugerne bredbåndsregning og så fordeles mellem de forskellige nyhedssites efter læsertal. Ifølge Leighs egne beregninger ud fra aktuelle læsertal, ville det give ”betydelige summer” til de største nyhedsmedier online.
Kilde: Guardian.co.uk

Ofcom undersøger upassende X Factor-opførsel
Det britiske radio- og tvnævn, Ofcom, har fået så mange klager over to X Faktor-deltageres optræden, at de nævnet nu undersøger, om de to deltagere har brudt regler for broadcasting.
De to kvinder, der ikke har noget med hinanden at gøre, optrådte med henholdsvis en Lady Gaga-sang og en Britney Spears imitation. Alison Brunton optrådte med en Lady Gaga-sang, mens tv viste billeder af hendes to pinligt berørte teenagebørn, der sad blandt publikum. Ofcom skal tage stilling til, om de to mindreårige børn er blevet udsat for risiko for mobning. Ofcom skal desuden undersøge, om Lorna Bliss, der optrådte med en tilsyneladende vovet Britney-version, brød reglerne for hvad man må sende inden kl 21.00.
Kilde: The Guardian

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også