August: Størst fald i antal bannerannoncer

Anoncemængden faldt ikke stort i august i printmedierne - selvom omsætningen har skuffet. Faktisk faldt antallet af bannerannoncer mere, viser tal fra Gallup Adfacts.

I dag offentligdjorde DRRB augusttal for den del af mediernes annonceomsætning, der går igennem mediebureauerne. De vidnede om en særdeles drøj afslutning på sommer-annoncesalget genrelt - og med omsætningsfald på omkring 20 pct. for printgrupper som dagblade samt magasiner og ugeblade.

Det grumme billede afspejles dog ikke rigtigt i antallet af annoncer i medierne i august - en optælling Gallup Adfacts leverer. Her ligger dagblade henholdsvis fire procent under i forhold til august sidste år og søndagsaviserne 13 pct. under, mens anoncemængden var 33 pct. højere i ugebladene i august i år - og for magasiner lidt mindre, minus 3,6 pct.

Den platform, der oplevede det største fald i antallet af annoncer var internettet - bannerannoncer - med et fald på knapt 19 pct.

Men selvom tallene altså umiddelbart viser, at annonceomsætningen faldt mere end antallet af annoncer - er der for mange ubekendte til at kunne konkludere, at medierne har sænket annoncepriserne betydeligt i august.

Med det forbehold i mente bekræfter print director Rasmus Møller fra Mediacom dog, at den sidste sommermåned har været god - set fra en annonceindkøbers bord.

"August har været en rigtigt fornuftig måned at købe ind i. Man kan godt mærke, at nogle medier har været bagud på budget og har været villige til at sælge billigt," siger print director Rasmus Møller, Mediacom.

August har ifølge ham været en speciel måned - selvom printmarkedet generelt har været under pres igennem det meste af året.


 


 

"Det har været en meget længere sommer i år. En ting er, at juli er nede omsætningsmæssigt, det er forventeligt, men sommerperioden plejer at slutte i uge 32, men det er ikke sket i år," siger Rasmus Møller, der mest har haft dagbladskampagner mellem hænderne i august.

Han melder om mere normale markedstilstande i september.

"Der er forskel fra medie til medie, men generelt er markedet blevet lidt mere normalt. Man kan altid købe en annonceplacering, men premiumplaceringerne i dagbladene er der blevet større efterspørgsel på," siger han.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også