Avisbranche taber 40 redaktionelle jobs på få uger

Den danske avisbranche har på tre uger mistet godt 40 redaktionelle stillinger, hvis man lægger alle nedskæringer og bebudede nedskæringer sammen.
Per Fanefjord Laursen

Opdateret: Antallet af redaktionelle stillinger på danske dagblade er skåret med mere end 40 stillinger i de seneste tre uger.

Det viser en optælling af de sparerunder, der er blevet gennemført siden slutningen af august, som Journalisten.dk har udført. Fagmediet tæller kun redaktionelle jobs.

Fynske Medier, Nordjyske og Herning Folkeblad løb ind i sparerunder i sidste uge. For nogle uger siden var det Berlingske, BT, Politiken og Lolland-Falsters Folketidende.

Lægger man alle nedskæringerne og de bebudede nedskæringer sammen bliver antallet af nedlagte stillinger omkring 40, vurderer Journalisten.dk

Ubehagelig oplevelse
Nedskæringerne skyldes især dystre udsigter for annonceindtægterne, der er forværret hen over sommeren.

"Vi har i sommer og i august og september set nogle skred i annonceomsætningen primært på vores 13 ugeaviser og mindre på vores to dagblade. De seneste to, tre måneder har været en ubehagelig oplevelse, hvor det annoncemarked, der i forvejen ikke var for godt, er røget et trin længere ned," sagde ansvarshavende chefredaktør Per Westergård, Fynske Medier forleden til Mediawatch. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også