Fynske Medier nedlægger 28 stillinger

Ti stillinger findes på dagbladsredaktionerne, og to chefer er blevet fyret i årets tredje sparerunde i det fynske mediehus.

Sommerens annonceindtjening er langt under budget, og der er ikke udsigt til bedring. Derfor har Fynske Medier i dag, fredag, iværksat en spareplan, der skal skære 28 stillinger i mediehuset. Hovedparten af fyringerne er eksekveret i dag. De planlagte nedlæggelser af redaktionelle stillinger skal forhandles på plads af ledelsen og den faglige gruppe.

Med sparerunden vil Fynske Medier hente 15 mio. kr. Besparelserne vil dog ikke nå at få effekt i år. 

De nedlagte stillinger skal findes i hele virksomheden, som beskæftiger 580 medarbejdere. Ti stillingerne skal findes i redaktionerne på dagbladene Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

I forbindelse med sparerunden, har avisen fyret chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Jan Kristensen, og salgs- og marketingdirektør Thomas Skouenborg Bentsen.

Det er årets tredje sparerunde på Fynske Medier. I foråret varslede mediehuset besparelser for 3 mio. kr. og i juni udmeldte koncernen, at der skulle findes yderligere 8 mio. kr. I den sidste sparerunde blev 5 chefstillinger nedlagt. Der har dog ikke været tale om fyringer før nu.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også