Norske A-pressen vil spare 350 mio.

Efter købet af Edda Media følger A-pressen efter Schibsted og vil skære i omkostningerne med flere hundrede millioner kroner.
Thomas Bo Christensen

For nylig varslede Schibsted-koncernen, at den ville skære kraftigt på sine fire abonnementsaviser – 400 mio. norske kroner skulle der spares på Bergens Tidende, Stavanger Aftenblad og Fædrelandsvennen.

Og bare tre uger efter følger konkurrenten A-pressen nu stærkt trop.

Inden 2014
Koncernen overtog for nylig Edda Media fra Mecom, og i dag har koncernens øverste chef Thor Gjermund Eriksen løftet sløret for en plan, der skal barbere omkostningerne med 350 millioner norske kroner.

”Vi har et mål om at tage 350 millioner kroner ud i omkostningssynergier som en følge af sammenlægningen af A-pressen og Edda Media. Det er en ganske stærk målsætning. Det kommer til at kræve meget, men dette er grundlæggende godt for vores medievirksomheder,” lød det fra koncernchefen om besparelserne, som skal være i hus inden 2014, skriver Kampanje.

Overtagelse til 50 mio.
Udmeldingen kom under dagens præsentation af det seneste kvartalsregnskab.

Regnskabet viste et resultat før skat på 49 millioner norske kroner, hvilket er 84 millioner mindre end samme periode sidste år. Resultatet belastes dog netop af købet af Edda Media, som samlet løbet om i omkring 54 millioner, skriver Kampanje.

Regnskabet er det sidste, inden Edda Media bliver inkluderet i regnskabet. 

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også