Politikens netop udmeldte ansættelsesstop er mere konsekvent end det ansættelsesstop, der blev besluttet i foråret. Men dørerne til Politiken er ikke sømmet helt i, siger avisens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard. 

Sparerunden, der blev meldt ud i går, skal hente 10 mio. kr. hjem inden udgangen af 2013. De 5 mio. kr. spares ved ansættelsesstoppet, der skal skære 15 stillinger af staben. De øvrige 5 mio. kr. skal findes på "generel drift", herunder freelancebudgettet. Hvordan fordelingen bliver, er endnu ikke bestemt, fortæller Bo Lidegaard. 

"Procentuelt er det meget beskedne justeringer, det er langt under fem pct. af både personale og driftsbudgetterne," siger han. 

Kattelem for ansættelser
Politiken varslede også et ansættelsesstop i foråret. Men et "blødt ansættelsesstop". Denne gang er der tale om et "hårdt ansættelsesstop", forklarer chefredaktøren. 

"Det vil blive effektueret mere håndfast. Det er vi nødt til. For vi er blevet lidt flere årsværk og medn en lidt mindre økonomi, så går det ikke. Vi har set en lille smule faldende indtægter og samtidig en lille smule stigende omkostninger. Det er ikke en brat opbremsning, vi laver, men et nyt tættere ansættelsesstop."

Betyder det, at det er helt slut med vikarer, barselsvikarer og nyansættelser på stillinger, der står tomme?

"Som hovedregel. For det vil jo altid være sådan i ledelse, at vi skal sørge for, at de funktioner, der skal besættes, er besat. Det vil vi også sikre os fremover. Vi er ikke i krise, og vi skal sikre, at tingene fungerer," siger Bo Lidegaard.

Det lyder som en kattelem, der gør det muligt at genbesætte nøglestillinger?

"Lad mig sige det sådan: Vi har lukket døren og låst den. Men vi har ikke smidt nøglen væk."

Hvorvidt det eksempelvis betyder, at den redaktørstilling på avisens Christiansborg-redaktionen, som Mads Brandstrup forlod for at blive politisk redaktør på Børsen, bliver slået op, ønsker Bo Lidegaard ikke at kommentere på. 

Tilpasser avisen fremtidens annoncemarked
Bo Lidegaard understreger, at Politiken har en sund økonomi. Besparelserne skal ikke slukke en underskudsbrand, men foregribe en mager udvikling på annoncemarkederne. 

"Vi tror på, at vi kan holde en meget stærk markedsposition. Det er det, vi sigter imod. Og det er lykkedes de seneste år. Men ikke mindst annoncemarkedet er strukturelt vigende - og selv med voksende markedsandele kan vi ikke tjene flere penge på annoncer. Det må vi tilpasse organisationen til," siger han. 

Bo Lidegaard ønsker ikke at give sætte tal på Politikens bundlinjeudsigter for 2012, men siger, at det er "sværere at lave avis i dag end for et år siden." Og forventningerne til 2013 er - annoncemæssigt -  på linje med de noget træge annonce- og bladsalgstal, vi ser i dag. 

Sparerunden forbereder Politiken på en fremtid, hvor man skal kunne lave avis for færre penge. 

"Besparelser vil ikke påvirke produktet"
"Den proces har vi været i gang med i mange år nu. Og der er mange ting, som på en gang er blevet billigere og bedre. Men vi fortsætter med at se på, om der er arbejdsgange, vi kan spare væk, og effektiviseringer, vi kan lave. Men det er klart, at lønomkostningerne er højere i Danmark, og vi skal sørge for, at der ikke er unødvendig arbejdskraft, som ikke direkte kommer produktet til gode." 
 
Men er der det på Politiken, altså unødvendig arbejdskraft, som ikke kommer produktet direkte til gode?

"Sådan er det aldrig oplevet. Der er ikke nogen, som aldrig knokler. Men kan vi lave en avis, der er lige så god med 15 medarbejdere færre? Ja, det kan vi," siger Bo Lidegaard og er altså af en anden overbevisning end Politikens tillidsmand.

Tillidsmand Lars-Bo Larsen mener, at besparelserne vil ramme redaktioner, der i forvejen er hårdt spændt for, og at det sandsynligvis vil skinne igennem i spalterne. 

- JHT