Tillidsmand:Ansættelsesstop kan påvirke spalterne

Sparerunden skal skære 15 stillinger, men avisen er i forvejen presset på bemandingen, siger Politikens tillidsmand, Lars-Bo Larsen.

Det bliver svært at skære 15 stillinger væk, uden at det påvirker Politikens spalter.

Politikens nyligt lancerede sparerunde og ansættelsesstop, der skal barbere 15 stillinger af avisens stab inden udgangen af 2013, risikerer at påvirke kvaliteten af produktet, mener avisens tillidsmand, Lars-Bo Larsen.

”Det er klart, at alle vil bestræbe sig på, at det ikke kommer til at kunne mærkes. Men vi kører i forvejen med en meget marginal bemanding i forhold til det produkt, vi skal levere," siger han. 

Tillidsmanden er ikke overrasket over, at Politikens ledelse iværksætter en sparerunde for at tilpasse udgifterne til det træge annoncemarked og sikre sig, at de ikke stiger.

”Det er et usikkert marked for aviser lige nu. Jeg ser lyst på, at besparelserne bliver klaret med tilpasning frem for fyringsrunde. Og vi vil gøre, hvad vi kan for at klare det så godt som muligt. Det er et godt forsøg at gøre det på denne måde, og det skal lykkes," siger Lars-Bo Larsen. 

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også