Metro sælger fra i Holland

Metro International forlader endnu et europæisk marked - hollandske Telegraaf Media Groep overtager udgivelsen af Metro Holland.

Metro International har solgt sine aktier i Metro Holland til det hollandske medieselskab Telegraaf Media Groep NV ("TMG") med virkning fra 1. september. Det  skriver gratisaviskoncernen i en pressemeddelelse.

Som en del af salget har Metro indgået en franchiseaftale med den nye ejer, der vil fortsætte med at udgive Metro i Holland sammen med TMG's anden gratisavis, Sp!ts.

Metro Holland blev lanceret i 1999 og er det næststørste dagblad i Holland. De to gratis dagblade, som den nye ejer vil differentiere yderligere med overtagelsen og høste synergier på udgiftsposter som tryk og distribution, vil få en samlet læserskare på 2,3 millioner daglige læsere, skriver Metro International.

"Metro Holland har en stærk position på det hollandske dagbladsmarked og har været en af ??vores mest succesfulde operationer gennem årene Vi er glade for, at denne aftale vil sikre fremtiden for titlen, og at Metro bliver i markedet. Handlen giver også Metro mulighed for at opretholde sin nuværende paneuropæiske distributionsplatform, som er vigtigt for vores internationale annoncører. TMG vil drage fordel af synergier med deres eksisterende aktiviteter, og de har bedre mulighed for at lede konsolideringen af ??den hollandske print marked. Vi er overbeviste om, at de er den rigtige partner til at udvikle Metro Holland yderligere," udtaler Per Mikael Jensen, CEO i Metro International, i meddelelsen.

Metro har tidligere trukket sig fra europæiske markeder som Frankrig og Spanien i takt med, at den økonomiske krise har sat annoncemarkederne i bakgear. Gratisaviskoncernen har heller ikke lagt skjul på, at det hollandske (og danske) marked i stigende grad har udfordret, og at omsætningen og væksten ligger i de nye vækstmarkeder, især i Latinamerika.

I Danmark ejer Metro International halvdelen af gratisavisen Metroxpress, den anden halvdel ejes af JP/Politikens Hus og A-pressen. Derudover ejer og udgiver koncernen Metro i Sverige på den vesteuropæiske hjemmebane.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også