Det kan godt været, at læserne bekymrer sig over antallet af bankøkonomer i spalterne, men erhvervsredaktørerne selv mener ikke, at avisernes brug af bankansatte kilder er et problem.

Flertallet af danskerne mener, at bankøkonomer fylder for meget i medierne, og tre fjerdele mener, at det er problematisk. Det konkluderer en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for tænketanken Cevea, skriver Information.

Undersøgelsen viser at dagbladene lige så ivrigt interviewer bankøkonomerne som før finanskrisen. Krisen er ellers ofte er blevet anklaget for at have punkteret de bankansatte økonomers troværdighed som eksperter. Godt 1.900 gange optrådte de ti mest citerede bankøkonomer i 2007 og i 2011.

Men brugen af bankøkonomer som kilder bekymrer ikke Steen Rosenbak redaktionschef på Jyllands-Postens erhvervssektion.

”Det er noget vi diskuterer løbende. Men jeg er ikke enig i, at det er et stort problem. For hvis vi gør vores arbejde godt nok, kan det ikke blive et stort problem,” siger han.

Journalisternes faglighed og kildekritik er garant for, at eventuelle kommercielle interesser sies fra de bankansatte kildes udtalelser, mener han. 

”Det er jo ikke sådan, at bankøkonomerne får fri taletid i dagbladene. De bliver interviewet på linje med andre kilder og underkastes den samme kildekritik,” siger Steen Rosenbak.

"De er ikke førsteprioritet"
Linda Overgaard (billedet), redaktionschef på Berlingske Business, erkender, at bankøkonomerne ofte ikke er førstevalget som kilder. Berlingske Business’ journalister vil helst tale med kommercielt uafhængige kilder som eksempelvis universitetsansatte økonomer, vismænd eller forskere ved handelshøjskolerne, fortæller hun.

”Vi prøver altid så vidt muligt at få fat på uafhængige kilder, i den udstrækning man nu kan inden for det økonomiske stof,” siger hun.

Hun har dog ikke taget stilling til, om bankøkonomerne ligefrem fylder for meget i mediebilledet.

”I nogle historier er de naturligvis relevante kilder – eksempelvis, hvis det handler om boliglån eller bestemte beregningsmodeller, som en stor bank har. Men i andre kan det være et skævt valg. Vi gør, hvad vi kan, for at finde de mest kvalificerede kilder,” siger Linda Overgaard.

Banken tager altid telefonen
Selvom de formelt uafhængige eksperter er førsteprioritet, er det dog ikke altid, at det lykkedes at få dem ned på blokken inden deadline. Både Steen Rosenbak og Linda Overgaard mener, at universitetsøkonomerne er sværere at få i tale end bankøkonomerne.

”Generelt oplever vi, at universitetsøkonomerne kan være svære atfå til at udtale sig så hurtigt, som vi har brug for. Modsat er bankøkonomerne oftest til at træffe – nogle af dem er jo decideret ansat til at komme i pressen. Der kan vi nogle gange være nødt til at citere kilder, som ikke ville være vores første valg,” siger Linda Overgaard.

Redaktionen på Jyllands-Posten har samme erfaringer med universitetsansatte eksperter, der ofte siger nej, når journalister henvender sig, siger Steen Rosenbak. Han mener dog ikke, at bankøkonomerne nødvendigvis er et dårligere alternativ.

”Vores erfaring er, at bankøkonomerne ofte har fingeren mere på pulsen i forhold til den økonomi, som finder sted uden for døren her og nu, end universitetsøkonomerne har,” siger han.

Flere bankhistorier?
Stofområder som boligøkonomi, nationaløkonomi og finanssektoren er ikke blevet mindre væsenlige – og har ikke fået mindre medieopmærksomhed – siden finanskrisen satte ind. Et spørgsmål er derfor også, om bankøkonomerne trods det stabile antal af citater, fylder forholdsvist mindre i dækningen af økonomi-stoffet.

”Der er ingen tvivl om, at kreditklemme, bankpakke og boliglån er emner, der er rigtigt væsentlige i nyhedsstrømmen. Det er klart et emne, vi satser på, og det kan godt være, at stofmængden er øget. Men det er ikke noget, vi har målt,” siger Linda Overgaard.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Børsens Niels Lunde.

- TBC, JHT