Hvor ligger den etiske hund begravet, når det gælder mediernes brug af eksperter?

Det spørger den tidligere formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann, om i en klumme i dagens Kristeligt Dagblad, efter der i længere tid har været debat omkring den måde, som mediernes anvender forskere på. En debat, som bl.a. mundede ud i, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt for nylig foreslog en stramning af medieansvarsloven, så der indføres et nyt afsnit om god brug af eksperter i pressen, fordi der ifølge Messerschmidt er for mange eksperter, der bruger deres ekspertkasket til at fremme bestemte politiske holdninger i medierne.

Men ifølge Erling Tiedemann er der, som han skriver, begravet flere end én hund i diskussionen, "idet både den journalistiske og den forskningsmæssige tilgang til tider kan lide af presseetiske henholdsvis forskningsetiske mangler".

Den tidligere rådsformand skriver, at der næppe er tvivl om, at der i forhold til tidligere er gået inflation i mediernes brug af eksperter og fortsætter:

”Medierne svigter, hvis de lader en enkelt ekspert tegne hele billedet, selvom de udmærket ved eller burde vide, at der er betydelig uenighed i det videnskabelige miljø omkring det pågældende spørgsmål. Og skulle de endda vælge, hvilken forsker der skal komme til orde, ud fra et ønske om at få bekræftet den vinkling, de i forvejen har besluttet sig for, ja, så er der jo ikke alene tale om et alvorligt svigt af journalistiske idealer, men også om et misbrug af den pågældende forsker.”

Men ifølge Erling Tiedemann svigter forskerne ligeså, hvis de ikke holder skellet mellem den viden, der hviler på anerkendt forskning, helt klart i forhold til den personlige eller politiske opfattelse, de selv har dannet sig over for det pågældende spørgsmål.

- TBC