Udsigt til frasalg booster Mecom-aktien

Rådgivningsfirma vurderer, at Mecom vil frasælge sine aktiver, og opjusterer derfor sin anbefaling.

Udsigten til et muligt frasalg af Berlingske kan muligvis berolige Mecom-aktionærerne en smule.

Mecom-aktien steg 5,5 pct. på børsen i london tirsdag, da det britiske finansielle rådgivningsfirma Peel Hunt opjusterede sin anbefaling af Mecom-aktion fra "hold" til "køb" med forventningen om, at kursen ville stige til over det dobbelte i kølvandet på Mecoms nye strategi, som Peel Hunt vurderer vil betyde frasalg.
 
"Mecom har udmeldt, at det foretager en strategisk gennemgang som følge af dramatiske fald i annonceomsætningerne i det hollandske marked. Vi forventer, at selskabet muligvis undersøger frasalget af nogle (eller alle) dets aktiver," skriver Peel Hunt ifølge CNBC.

Indhenter lidt af faldet
Mecom-aktien har været igennem en rusketur, siden Berlingske-ejeren i begyndelsen af juni udmeldte årets anden nedjustering. Det fik aktien til at dykke næsten 50 pct. på en enkelt dag til (dengang) rekordlave 76 pence.

Herefter har den været nede at røre 51 pence, inden Mecoms udmelding om en ny strategi med en grundig strategisk gennemgang af selskabet samt fratrædelse af CEO Tom Toumazis beroligede markedet en smule og fik kursen til at stige gradvist. 

Tirsdag fik Peel Hunt-anbefalingen kursen til at stige fra  79,25 til 82,75 pence.





- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også