Mette Terkelsen fyret fra Berlingske

Som et led i den bebudede sparerunde i Berlingske Media er kulturredaktøren på Berlingske blevet afskediget.

Afskedigelserne i forbindelse med sparerunden i Berlingske Media, der skal hente 16 mio. kr. ekstra i år, er i gang, erfarer MediaWatch.

Kulturredaktør på Berlingske, Mette Terkelsen, er netop blevet fyret og fratræder i dag. Det fremgår af en intern meddelelse fra chefredaktionen på Berlingske, der begrunder opsigelsen med sparerunden; for at finde de fornødne besparelser har ledelsen valgt at reducere antallet af fagredaktører fra 11 til ti. Ifølge meddelelsen skal der dog findes en ny fagredaktør for kulturen på avisen som et led i kommende omrokeringerne internt.

Mette Terkelsen har været kulturredaktør på Berlingske siden 2007 efter et par år som studieleder og -lektor i journalistik ved RUC. Før da har hun bl.a. været medredaktør på Kristeligt Dagblad, chefredaktør på BT og redaktionschef på Politiken.

Tillidsmand på Berlingske, Frederik M. Juel, forklarede i går til MediaWatch, at forhandlingerne om de i alt fem stillinger, der skal nedlægges på Berlingske i forbindelse med sparerunden, hvor i alt 83 stillinger i Berlingske Media barberes af omkostningsbasen, begynder i morgen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også