For nylig lød der advarende toner fra Børsens chefredaktør og administrerende direktør Anders Krab-Johansen i forhold til JP/Politikens mulige interesse i at købe Berlingske Media fra ejeren Mecom.

I den situation ville der ifølge Anders Krab-Johansen komme en så stor spiller på markedet, ”der kan styre og sætte annoncepriserne, som de vil. Det vil gå ud over uafhængige dagblade som f.eks. dagbladet Børsen, Kristeligt Dagblad, Information og de regionale medier," lød det fra Børsen-bossen.

Men den ligning holder ikke helt, hvis man spørger administrerende direktør i mediebureauet Mediacom Danmark, Ulrik Falkner Thagesen:

”Nøgternt set er det rigtigt, at mindre konkurrence altid påvirker prissætningen. Så langt har Anders Krab-Johansen jo ret. På den anden side kan man sige, at dagbladsmarkedet har brug for en eller anden form for stabilitet og spørgsmålet er, hvor mange store mediekoncerner, der egentlig er plads til,” lyder det fra Ulrik Falkner Thagesen.

En fordel for Børsen
Han peger desuden på, at Børsen selv ville kunne drage fordel af en fusion:

”Hvis der ville ske det, at de (JP/Politikens Hus og Berlingske Media red.) gik sammen, så ville priserne teoretisk set stige, men det ville jo ikke nødvendigvis komme Børsen til skade, eftersom de ville have to muligheder. Enten kan de vælge at følge trop med prisstigninger, eller også kan de blive, hvor de er, hvilket så ville gøre Børsen mere attraktive.”

Men selv om det ellers er en grundsætning i de økonomiske lærebøger, at mindre konkurrence rammer priserne, så er Ulrik Falkner Thagesen ikke overbevist om, at en JP/Politiken/Berlingske-fusion nødvendigvis ville betyde højere annoncepriser: 

”Faktum er, at dagbladsannonceringen ikke er i vækst, så det ville også være en risikabel strategi, hvis der kom en kraftig prisstigning i forbindelse med en konsolidering, fordi der så ville ske en yderligere flytning af annoncemidler væk fra dagbladene. Det er jo ikke sådan, at der kun er en kamp om annoncekroner mellem det ene dagblad og det andet dagblad. Der er en kamp om annoncekroners effektivitet i alle mediekanaler.”

Helst en anden ejer
Ikke desto mindre understreger Mediacom-chefen dog, at han helst så, at Berlingske fik en anden ejer end JP/Politikens Hus.

”Ud fra et annoncørperspektiv så er der ingen, der ønsker monopol-lignende tilstande. Derfor ville jeg også helst have, at Berlingske i sig selv kunne drive en fornuftig forretning, i stedet for at det sammen med JP/POL bliver en stor spiller, som man vil skulle handle alt af med,” siger han, men tilføjer straks:

”Men jeg tror bare ikke, at der er nogen vej uden om, at der sker noget med det danske printmarked på et tidspunkt. Og hvis du spørger mig om avisernes langsigtede overlevelse, så er konsolidering helt sikkert en af de muligheder, der ligger. Der ligger selvfølgelig også de initiativer på det digitale område, som alle er i gang med, men den konvertering til det digitale ville være lettere for en stor spiller. Så det er ikke entydigt, at det vil være et kæmpe problem med en fusion, men det er klart, at manglende konkurrence giver nogle problemstillinger,” siger han og understreger, at det værste scenarium ikke er en fusion:

”Jeg tror, at alle, der arbejder med annoncørpenge, ville hellere have en konstellation, hvor der var flere spillere. Men de vil helst have, at mediekoncernerne er rimeligt sunde. Vi har brug for et dagbladsmarked, der fungerer, og det værste, der kunne ske, var jo i virkeligheden, hvis Berlingske slet ikke var der, selv om det ikke lige er det scenarium, der står foran os. Men generelt kan man sige, at et mindre udbud er værre end en konsolidering, fordi det går ud over evnen til at ramme de mennesker, man skal have fat i, og lige pludselig bliver hele mediet mindre attraktivt, fordi det giver svækkelse i konkurrencen over for andre mediegrupper. En manglende diversitet er langt værre end en konsolidering.”

- TBC