BT lancerer lørdagsmagasin

Dagen efter at Berlingske Media har varslet en ny sparerunde, der skal hente 16 mio. kr. i år, annonceres lanceringen af en ny magasinsatsning på BT, 'BT Weekend'. Magasinet på glittet papir udkommer første gang med BT på lørdag og har redaktionelt fokus på livsstil og sundhed. Magasinet skal tiltrække nye og flere annoncører, der vil i kontakt med avisens kvindelige læsere i alderen 35-55 år. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Dagen efter at Berlingske Media har varslet en ny sparerunde, der skal hente 16 mio. kr. i år, annonceres lanceringen af en ny magasinsatsning på BT, 'BT Weekend'.

Magasinet på glittet papir udkommer første gang med BT på lørdag og har redaktionelt fokus på livsstil og sundhed. Magasinet skal tiltrække nye og flere annoncører, der vil i kontakt med avisens kvindelige læsere i alderen 35-55 år. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Dermed følger BT i sporet på konkurrenten Ekstra Bladet, der i begyndelsen af 2011 lancerede lørdagsmagasinet 'Ekstra' med det formål at tiltrække flere kvinder og livsstilsannoncører.

Ifølge BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen er annoncørinteressen for BT Weekend stor. Første udgave er på 32 sider, har otte helsidesannoncer og ligger 36 pct. over budget, fremgår det af meddelelsen.

Redaktør på magasinet, der i første nummer blandt andet byder på portræt af filminstruktøren Susanne Bier, er Mette Gert.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også