Berlingske Prepress afvikles

En stor del af de stillinger, som Berlingske Media nedlægger i forbindelse med den nye sparerunde, ligger i Berlingske Prepress i Holstebro. Det siger adm. direktør Lisbeth Knudsen til MediaWatch. Berlingske Media har tidligere (2010)  neddroslet annonceproduktionen i Berlingske Prepress og i stedet udliciteret arbejdet til Riga. Nu udliciteres resten og samtidig lægges en del af ugeavisernes sideombrydning også ud af landet til Riga.

En stor del af de stillinger, som Berlingske Media nedlægger i forbindelse med den nye sparerunde, ligger i Berlingske Prepress i Holstebro. Det siger adm. direktør Lisbeth Knudsen til MediaWatch.

Berlingske Media har tidligere (2010)  neddroslet annonceproduktionen i Berlingske Prepress og i stedet udliciteret arbejdet til Riga. Nu udliciteres resten og samtidig lægges en del af ugeavisernes sideombrydning også ud af landet til Riga.

"En af de væsentligste omstruktureringer bliver i vores prepress i Holstebro, hvor vi har annonceproduktion og sideombrydning af ugeaviserne. Det bliver nu udliciteteret til Riga," siger Lisbeth Knudsen.

Ud af mellem 40-45 stillinger i Berlingske Prepress nedlægges de 20, mens de resterende stillinger ifølge Lisbeth Knudsen flyttes til et af Berlingske Medias trykkerier. Hvor stor en del af ugeavisernes sideproduktion, der efter omstruktureringen kommer til at ligge i Riga, har Lisbeth Knudsen ikke umiddelbart tal på.

I forbindelse med forårets sparerunder på flere dagblade vurderede lektor i journalistisk, Mark Ørsten, at udliciteringer bliver næste "spare-træk" i avishusene.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også