Berlingske Media sættes med stor sandsynlighed til salg inden for de næste 12 måneder, enten som en enhed eller i mindre bidder.

Når det sker, er der ingen vej udenom. På grund af Berlingske Medias størrelse vil salget blive anmeldt til Konkurrencestyrelsen, der skal tage stilling til salget og afværge eventuel monopoldannelse på annoncemarkedet. Publicistisk monopol og mangfoldighed er der ingen love om.

”Det vil i givet fald være en usædvanlig sag, og jeg mindes ikke en så stor fusion på medieområdet i Danmark de seneste ti år,” siger kontorchef i Styrelsens medieafdeling, Søren Bo Rasmussen.

Separate bedømmelser
Bliver det aktuelt, at JP/Politikens Hus eller en anden stor aktør skal byde ind på Berlingske, vil Konkurrencestyrelsen skulle bedømme Berlingske og købers position og dominans i alle de medieområder, som er berørte.

”Hvad enten Berlingske sælges som én samlet enhed eller i flere mindre stykker, vil vi formentlig skulle bedømme betydningen af en evt. fusion på en lang række områder, hvor Berlingske er aktiv, f.eks. dagblade, lokale ugeaviser, annoncesalg, onlineannoncering, m.m.,” siger han.

Styrelsen vil vælge gribe ind over for en fusion, der hæmmer konkurrencen betydeligt på et eller flere markeder. Sælges Berlingske Media i mindre bidder, kan Styrelsen godkende nogle købsscenarier, men afvise andre, præciserer Søren Bo Rasmussen.

Det taler for og imod
Ifølge koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, vil Berlingske Medias ejer, Mecom, kun sælge Berlingske Media samlet i givet fald. Hun afviste derfor i weekenden over for Politiken, at JP/Politikens Hus ville kunne få ok fra myndighederne til at opkøbe Berlingske Media.

"Betingelserne for en fusion af den størrelse er slet ikke til stede," sagde hun til avisen.

Også dagbladet Børsens adm. direktør og chefredaktør, Anders Krab-Johansen, er overbevist om, at konkurrencemyndighederne ikke kan give grønt lys for en sitution, hvor JP/Politikens Hus ejer de fem største landsdækkende dagblade. Hvorvidt der omvendt konkurrencemæssigt kan være ben i, at Børsens ejer, Bonnier, ville kunne købe Berlingske Media (og dermed få en meget stærk position på erhvervsstoffet) er et andet og åbent spørgsmål. 

Afgrænsningen af mediemarkedet
Konkurrencemyndighedernes vurdering og afgørelse vil afhænge helt af, hvordan de vælger at afgrænse mediemarkedet. Med en snæver definition af markedet, hvor man ser isoleret på markedet for dagbladsannoncering, vil JP/Politikens Hus næppe kunne få lov til at investere i Berlingske Media. Anderledes stiller sagen sig, hvis myndighederne definerer markedet bredt som hele annoncemarkedet - inklusiv tv-markedet og det digitale annoncemarked, hvor Google især dominerer - så vil en fusion være langt mere spiselig.

Hvilken linje myndighederne vil lægge er et åbent spørgsmål. Som tidligere direktør i Mediesekretariatet, Erik Nordahl Svendsen, bemærker på MediaWatch, er der i Danmark ikke lovgivet om grænserne for mediekoncentration på forhånd. Og der er ingen fortilfælde i nyere tid, der kan vise vej/præcedens. Dog valgte myndighederne en meget snæver markedsdefinition sidste år i en anden del af mediemarkedet, nemlig markedet for kabel-tv distribution, da man afviste Stofas overtagelse af Canal Digitals kabel-tv forretning. 

Christiansborg på dupperne
Det er principielt konkurrencemyndighederne, der alene definerer grænserne. Men politikerne på Christiansborg vil formentlig have stor interesse i at give deres besyv med, fordi der til syvende og sidst både kan være arbejdspladser og tunge publicistiske medier i spil. Enhedslistens medieordfører Per Clausen har tidligere ridset dilemmaet sådan op over for MediaWatch:

”Naturligvis vil det være betænkeligt, hvis en enkelt fond ejer alle de store mediehuse i Danmark. På den anden side har man jo været i stand til at opretholde JP og Politikens uafhængighed og særtræk, så jeg synes ikke, vi kan tillade os at afvise en sådan løsning." 

- PFL, LR