Egmont: Dagblade ikke del af vores forretning

Mens Fynske Medier har meldt åbent ud, at et muligt salg af Berlingske Media bestemt vække interesse - og JP/Politikens Hus har erklæret, at man "undersøger mulighederne", er den umiddelbare interesse noget mere lunken hos den danske mediegigant Egmont.

Mens Fynske Medier har meldt åbent ud, at et muligt salg af Berlingske Media bestemt vække interesse - og JP/Politikens Hus har erklæret, at man "undersøger mulighederne", er den umiddelbare interesse noget mere lunken hos den danske mediegigant Egmont.

”Egmonts primære strategi er at udvikle vores bestående medier fra TV, film, bøger, blade til digitale services. Vi tror på vækst og lønsomhed indenfor for eksempel TV, og det udmøntede sig i januar i købet af de sidste 50 procent af norsk TV 2, så vi blev eneejer,” siger Steffen Kragh, koncernchef i Egmont, i en kommentar per mail til MediaWatch.

Han uddyber, at aviser ikke i forvejen er en del af Egmonts forretning-dna, men ønsker i øvrigt ikke at gå nærmere ind i, hvilke investeringsplaner koncernen måtte have eller ikke have.

"Dagblade er ikke en del af Egmonts forretning og ikke et umiddelbart fokusområde. Vi udtaler os dog principelt ikke om mulige opkøb,” siger Steffen Kragh.

En anden af de store nordiske mediehuse, der i modsætning til Egmont er på dagbladsmarkedet i forvejen, finske Sanoma, ønsker ikke at udtale sig om koncernen mulige interesse i at komme ind på det danske marked.

"Ingen kommentarer fra os til disse spekulationer," skriver kommunikationschef Hanna Johde, Sanoma Corporation.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også