MetroXpress frygter ikke nye gratis net-konkurrenter

Når Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende inden længe indfører betalingsmodeller på deres netaviser, er vejen banet for, at MetroXpress kan opsnappe en masse af dagbladenes læsere og få succes på nettet med gratis, reklamefinansieret indhold, som avisen har gjort det på print.
Thomas Bo Christensen

Når Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende inden længe indfører betalingsmodeller på deres netaviser, er vejen banet for, at MetroXpress kan opsnappe en masse af dagbladenes læsere og få succes på nettet med gratis, reklamefinansieret indhold, som avisen har gjort det på print.

Sådan lød vurderingen på MediaWatch i dag fra partner i webbureauet Peytz & Co, Jens Poder, der dog samtidig også gjorde det klart, at der også kan være helt nye aktører, der lurer på at træde ind på markedet og hugge læsere fra både de tre betalingsdagblade og MetroXpress.

Men i MetroXpress, som ganske rigtigt forbereder sig på at kaste sig ind i kampen om de læsere, som ikke vil betale for nyheder, er man ikke bekymret:

”Det kan godt være, at der vil komme nye aktører. Det er svært at sige. Men uanset hvad så tror jeg, at de vil få svært ved at hamle op med de etablerede medier, fordi vi i forvejen er kendte, og ikke mindst fordi vi har en stor troværdighed. Men alt kan selvfølgelig ske,” lyder det fra Søren Riis, som er administrerende direktør i MetroXpress Danmark, som også gratisavisen 24timer.

Plan klar i august
Han fortæller, at man i MetroXpress-kontorerne lige nu arbejder på at få de sidste ting på plads i den plan, der på sigt skal være med til at sende indtægts-vægten fra print over til net:

”Senest i slutningen af august vil vi have en detaljeret plan klar for, hvordan vi finder ressourcer, så vi kan satse mere på nettet. Men det er jo ikke sådan, at vi med planen har opfundet den dybe tallerken, og vi regner ikke med, at vi f.eks. inden for de næste to eller tre år skal være de største på nettet. Men vi tror på, at fordi vi har så mange der læser printavisen, at vi kan lave nogle forskellige modeller, som gør at vi kan få mange flere læsere på vores netavis, end vi har nu,” lyder det fra Søren Riis, der fortæller, at planen forventes at være indfaset på redaktionen omkring oktober.

Planen vil desuden også indeholde nye e-commerce-initiativer, men dem vil Søren Riis ikke løfte sløret for.

Du siger, at I ikke har forventninger om at blive størst - hvorfor egentlig ikke?

”Det er måske også vores drøm, men drømme må jo også gerne være realistiske. Vi har en klar målsætning om, at vi ved udgangen af 2013 i hvert fald skal have 400.000 unikke brugere om måneden, og det mener vi, absolut er realistisk. Og hvis vi kan nå det uden at øge vores omkostninger væsentligt, så mener vi, at vi kan få en fin forretning,” siger han og understreger, at målet er samlet for både MetroXpress og 24timer, der i dag har ca. 125.000 unikke brugere om måneden.

I dag ligger 97 procent af alle MetroXpress´ indtægter på print – hvordan ser indtægtsfordelingen ud om tre år?

”Det kan jeg ikke sige. Det vil være et rent gæt. Vi er i den situation, at hvis vi kan få en omsætning på vores onlinedel på måske 10 millioner, hvor de store bladhuse har over 100 millioner, så skal der ikke så meget til, før det virkelig kan ses i regnskabet. Og så vil vægten på et eller andet tidspunkt skippe over på online, men det er for tidligt at sige noget om nu,” siger Søren Riis, der fortæller, at det stadig går fremad med væksten på det digitale område, men at tallene stadig er ”utrolig små på både online og e-commerce”.

”Men man kan sige, at alle dagbladene er under pres strukturelt, og derfor skal vi ud og finde nye indtægtstyper. Det er vi så nødt til at speede op nu, men det er naturligvis ikke nemt. Vi har modsat de store koncerner ikke investeret voldsomt meget i vores online-satsning, fordi vi bl.a. rendte ind i en aviskrig og en finanskrise, så der har ikke rigtig været ressourcer til at gøre det. Men nu bliver der nødt til at ske noget.”

Selv om I måske kan stjæle nogle brugere fra de tre dagblade, som vil betale for indhold, så er der jo stadig DR og TV2, som leverer gratis nyheder. Hvordan vil I sørge for, at det bliver MetroXpress.dk og ikke f.eks. dr.dk, som folk søger mod?

”Det er nogle tanker, som vi kommer til at gøre os senere. Der er vi slet ikke endnu. Men det er klart, at de er der i markedet og trækker meget trafik. Men f.eks. er der jo Ekstra Bladet, der har succes med at levere nyheder og andet indhold på en anden måde, hvor f.eks. DR ikke kan være med. Så derfor gælder det om at skille sig ud, og det er noget, vi skal finde ud af,” siger Søren Riis, der blankt erkender, at MetroXpress.dk i dag ikke kan hamle op med de øvrige nyhedssider:

”Vi er hamrende ærlige over for os selv. I ledelsesgruppen ved vi godt, at MetroXpress.dk ikke er det sted, hvor folk først kigger, når man skal have nyheder. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg selv også kigger på f.eks. Ekstra Bladets hjemmeside. Derfor siger vi, at vi skal ud og slå på tromme for MetroXpress.dk, når det på et tidspunkt er så godt, at vi mener, at det her vil folk have glæde af. Og så er jeg også overbevist om, at der vil komme flere brugere end nu.”

Men et øget fokus på nettet uden ekstra ressourcer vil vel samtidig betyde en nedgradering af papiravisen?

”Måske. Men nogle gange kan det jo lykkes, at man kan lave to ting på samme tid. Og det er klart, at når vi flytter rundt på ressourcer, så er der funktioner, som vi simpelthen må automatisere, for at vi kan frigøre nogle ressourcer til nettet. Og redaktionelt så mener vi, at man som journalist kan skrive artikler til både net og print. Men dermed ikke sagt, at netversionen skal på den samme måde i avisen. Nogle vil måske sige, at omflytningen vil gøre avisen dårligere, men vi mener, at den måske kan blive bedre, fordi avisen dermed genfinder sin gamle ånd ved at blive endnu mere kort og præcis i sin journalistik.”

Nyheden i centrum
Men selv om MetroXpress nu for alvor vil sætte tryk på avisens hjemmeside, så mener Søren Riis faktisk, at avisernes hjemmesider på sigt ikke blive det primære:

”Jeg tror, at vi vil få en fremtid, hvor det ikke er nyhedssitet, men selve nyheden der er i centrum. Jeg tror, at folk i mindre vil gå ind på nyhedssites, men det betyder samtidig ikke, at de ikke vil have nyheder. Derfor gælder det om at kende sine læsere så godt, at man ved, hvilke nyheder de vil have og så have nogle modeller og systemer, som kan få nyhederne ud til folk, som man rammer dem der, hvor de er. Så ja, vi vil have et nyhedssite, der fungerer godt, men det vigtigste bliver at få nyhederne ud til folk. Det bliver det næste skridt, men det er en lang proces.”

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også