Prominente redaktører sigtes i britisk hacking-skandale

De tidligere redaktører Andy Coulson og Rebekah Brooks er blandt de sigtede i den britiske sag om telefon-hacking.
Thomas Bo Christensen

Otte sigtede og 19 tiltale-punkter.

Det er dagens resultat af et retsmøde i London, der skulle udpege, hvem der skal på anklagebænken i sagen om den nu lukkede tabloidavis News of the World, som har foretaget telefonaflytninger af prominente mennesker i Storbritannien. Det skriver BBC.

To tidligere redaktører er blandt dem, der kan se frem til flere time i retsbygningen i den britiske hovedstad: Andy Colson, der er tidligere kommunikationschef for premierministeren, og Rebekah Brooks, der tidligere topchef i Rupert Murdochs News International-koncern.

De to er sigtet i henholdsvis fire og tre tilfælde i forbindelse med telefonaflytning i en sag omkring en myrdet ung piges telefonbeskeder.

Foruden de to redaktører er fem andre af de tidligere ansatte på avisen samt en privatdetektiv sigtet i forbindelse med telefonaflytninger i perioden 2000-2006.

I en pressemeddelelse fortalte Rebekah Brooks, at hun nægter sig skyldig:

”Jeg er ikke skyldig i anklagerne. Jeg gav ikke tilladelse til, og jeg var heller ikke informeret om, at der foregik telefonaflytning, mens jeg var redaktør.”

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også