'Vi Unge' vil måske advare om billedmanipulation

Man skal ikke undervurdere den negative effekt, manipulerede modeller i magasinere har på de unge pigers selvværd. Det mener Steen Andersen, som er generalsekretær for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Til Politiken siger han, at han har sendt et forslag ind til Folketinget, der påbyder magasinerne at indføre et mærkat, der tydeligt fortæller, hvis magasinerne har manipuleret med billederne.
MediaWatch

Omstændig proces
Det forslag skræmmer ikke det danske magasin for unge piger mellem 13-18, 'Vi Unge':

"Det ville ikke være noget, vi ville være bange for at indføre, omend jeg tror, det ville være en noget omstændig proces. Men her på 'Vi Unge' tager vi pigerne (deres læsere, red.) alvorligt, og hvis det her er noget der rører dem, så diskuterer vi det gerne og tager fat om problemet," siger chefredaktør Tina Dines Appelt til Mediawatch.

Tina Dines Appelt henviser til den diskussion der har kørt det seneste stykke tid - både i amerikanske såvel som danske medier- hvor teenagepiger har råbt til oprør mod de manipulerede smukke modeller på siderne. Senest har det amerikanske teenage-magasin 'Seventeen' lovet at stoppe billedmanipulation af de unge modellers kropsstørrelse eller ansigter, efter en underskriftsindsamling fra 80.000 vrede teenagers.

Tina Dines Appelt fortæller, at det altid har været en del af 'Vi Unge's strategi, at bruge naturligt smukke modeller i magasinet.

"Vi har som medier et kæmpe stort ansvar for de unge pigers selvopfattelse. Vi skal være der, hvis vi på nogen måde kan være med til at hjælpe danske teenagepiger gennem hverdagen med store såvel som små problemer," siger hun.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også