Så mange artikler var der om tigerdrabet

Sagen om den unge mand, der blev dræbt af tigrene i Københavns Zoologiske Have natten til den 11. juli, ryddede forsiderne på Danmarks netaviser.

Alle de store avishuse samt DR og TV 2 fulgte den sjældne sag på næreste hold og med mange sidevinkler om tigrene, detaljer om Zoo, drabet og tidligere episoder. 

Alle pånær Kristeligtdagblad.dk og Information.dk bragte minimum 10 historier i løbet af den 11. juli og dagene efter.
 
Det viser en optælling på Infomedia suppleret med manuel opætlling på de respektive sites.

De to tabloidavisers sites Bt.dk og Ekstrabladet.dk bragte klart flest historier om sagen med henholdsvist 20 og 23 historier.
Et skridt længere nede på listen kommer Pol.dk og Dr.dk, der hver havde 14 historier.

Information, der sjældent dækker krim stof og enkeltstående ulykker og drab ligger med en historie - et Ritzau-telegram - i den anden ende af skalaen.

Det skal nævnes, at der kan være historier, der ikke er blevet fundet og medregnet i optællingen.
 
Journalist-lektor: Forventeligt med stor fælleshistorie
Dækningen, der udover de traditionelle krimi-vinkler også dækkede spørgsmål som "hvordan slipper man væk fra en tiger?"  (Ekstrabladet.dk) og den første video af gerningstigrene (Dr.dk), er helt forventelig, mener lektor i journalistik ved SDU og specilist i netjournalistik Filip Wallberg.

"Det er en sjælden og ekstraordinær historie. Så selvfølgelig trækker den mange sidevisninger. Og det får redaktionerne til at lave flere historier," siger Fililp Wallberg, der også blogger om netjournalistik på Journalisten.dk.

Han studser ikke over, at stort set alle de store medier har dækket sagen med mindst 10 historier.

"Selvom det er en tragisk historie, skal den fortælles. Også på Dr.dk. Det vil være unaturligt, hvis ikke-tabloide medier ignorerede historien," siger han.

Han understreger dog, at sager som denne, der har været beskrevet som et formodet selvmord, bør behandles varsomt.

"Vi skal behandle selvmord og formodede selvmord med respekt. Og vi skal især være varsomme med, hvilke billeder og videoer vi bruger. Men samtidig skal vi fortælle de ekstraordinære historier," siger han.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også