"Kasi-Jesper" boykotter Ekstra Bladet

Ekstra Bladets kritiske artikler om håndboldklubben AG Københavns økonomi og skatteforhold er "grundløse", siger AG Københavns ejer, Jesper 'Kasi' Nielsen, der ikke længere vil tale med avisen.

Ekstra Bladets kritiske artikler om håndboldklubben AG Københavns økonomi og skatteforhold er "grundløse", siger AG Københavns ejer, Jesper 'Kasi' Nielsen, der ikke længere vil tale med avisen.

"AG København ønsker ikke at deltage i hverken Ekstra Bladets eller journalistens kampagner. Vi vil derfor fravige et ellers nagelfast princip om åbenhed, som de fleste medier og især Ekstra Bladet, der har været med bag kulisserne stort set alle steder, har nyt godt af," skriver AG København i en pressemeddelse.

Afviser presset økonomi
Ekstra Bladets skrevet, at klubejerens økonomi er hårdt presset blandt andet af en række store skattesager, og at AG Københavns økonomi er særdeles vanskelig.

Det sidste afviser Jesper Nielsen i pressemeddelelsen, hvor han skriver, at klubben er i "fin form".

Den kendte erhvervsmand skabte sin formue ved at sælge Pandora-smykker i Tyskland. Smykke firmaet har dog taget et dyk, efter Jesper Nielsen solgte det sidste år.

Ifølge Ekstra Bladet er AG København-ejeren så presset økonomisk, at han er ved at sælge ud af sine personlige værdier - heriblandt nogle huse i Glostrup og på Mallorca.

E-mails i avisen
Avisen har desuden trykt en e-mail-korrespondence (billedet) mellem Jesper Nielsen og Ekstra Bladets erhvervsredaktør, journalist Morten Johnsen.

Jesper Nielsen mener, at Ekstra Bladets "personangreb" på ham er ubegrundet og uden moral.

"Først er det Pandora, der er ad helvede til, og så er det åbenbart AG København, der er ad helvede til, men på et eller andet tidspunkt må medierne spørge sig selv: Hvor meget hetz kan den mand holde til?," siger han til epn.dk.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også