Ministre vil stoppe injurieturisme

Da den saudiarabiske advokat Faisal Yamani ville føre injuriesag mod 15 danske dagblade på vegne af profeten Muhammeds 90.000 efterkommere, tydede alt på, at han ville føre sagen i London.

Da den saudiarabiske advokat Faisal Yamani ville føre injuriesag mod 15 danske dagblade på vegne af profeten Muhammeds 90.000 efterkommere, tydede alt på, at han ville føre sagen i London.

Dels kunne det øge hans chancer for at vinde - og få en større erstatning -  fordi den britiske injurielovgivning er strammere end den danske. Dels kunne han håbe, at de danske medier ville indgå forlig ved udsigten til de engelske sagsomkostninger,der siges at være gennemsnitligt er 140 gange højere end danske.

Den slags spekulation, også kaldet injurieturisme, skader retten til ytrings- og informationsfrihed, der skal garanteres af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det hæmmer kritisk og undersøgende journalistik. Det mener de 47 ministre i  Europarådet, skriver Soliciters Journal.  

Rådet, der står bag den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strassbourg, har udgivet en erklæring om, at injurieturisme bør stoppes. 

De europæiske lande skal harmonisere deres nationale love med den Europæiske Menneskeretsdomstol, opfordrer ministrene. Pointen er at bremse den lovgivnings-shopping, der trækker mange retssager til især London, hvor den strenge britiske injurie- og æreskrænkelseslovgivning koblet med landets høje udgifter til civile retssager, kan skade ytrings- og informationsfriheden og skade borgernes ret til en retfærdig retssag.

I mange tilfælde ser rådet finder rådet også, at erstatningskravene ikke tilsvarer den smerte eller skade, der er sket.

Skader kritisk journalistik
Injurieturismen ses som "et forsøg på at true og afskrække kritiske og undersøgende medier udelukkende ved brug af sagsøgerens økonomiske styrke," og i andre sager "er selve eksistensen af små medieudbydere påvirket af sagsøgeres bevidste brug af disproportionelle erstatningskrav gennem injurieturisme," citerer Soliciters Journal erklæringen.

Det er udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der repræsenterer Danmark i Europarådet. 

Erklæringen har ingen formel magt, men den sætter fokus på en stigende tendens, der har vakt bekymring i især Storbritannien. 

- JHT 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også