Dagblade holder konkursen for døren

Selvom annoncekrisen har hærget og gjort grunden under dagbladenes forretning usikker de seneste tre år, har Dagbladsnævnet ikke udbetalt en krone fra katastrofekassen til nødstedte dagblade.

Selvom annoncekrisen har hærget og gjort grunden under dagbladenes forretning usikker de seneste tre år, har Dagbladsnævnet ikke udbetalt en krone fra katastrofekassen til nødstedte dagblade.

Det fremgår af Dagbladsnævnets 3-årige evalueringsrapport, der netop er udkommet. To ansøgninger om saneringsstøtte har nævnet fået fra 2009-2012. Begge fik afslag.

"De to nye ansøgninger om saneringsstøtte har begge fået afslag ud fra en vurdering af, at dagbladene ikke befandt sig i akutte likviditetsvanskeligheder, som gjorde en lukning af dagbladene umiddelbart forestående," skriver Dagbladsnævnet i sin begrundelse i rapporten.

I forhold til Dagbladsnævnets første tre års eksistens, er der dog sket en lille udvikling i den forstand, at nævnet ikke fik en eneste ansøgning om saneringsstøtte fra 2006-2009, men altså to i den seneste periode.

35 ansøgninger i alt
Dagbladsnævnet har i perioden behandlet i alt 35 ansøgninger og udbetalt støtte til 13 projekter: Tre projekter fik etableringsstøtte og ti projekter fik omstillingsstøtte.

Nævnet påpeger, at mange afslag bliver givet, fordi der søges støtte til digitale initiativer, som Dagbladsnævnet ikke er berettiget til at støtte. Det er noget af et benspænd for nævnets godgørenhed i en tid, hvor alle dagblade står over for en digital omstilling, som det også er blevet påpeget af flere, inklusiv Dagbladsnævnet selv.

Dagbladsnævnet har fra 2009-2012 i alt støttet danske dagblade og dagbladslignende publikationer med ca. 28 mio. kr. Det er en stigning på ca. 10 mio kr. i forhold til de tre første år, nævnet har været i gang (2006-2008).
 

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også