Global: Apple betaler sig ind på det kinesiske marked

Apple indgår 60 mio. dollar-forlig i Kina
Apple Inc. har betalt 60 mio. dollars for at slippe ud af en to år gammel retssag med det kinesiske firma Proview International Holdings Ltd. (334) om Ipad varemærket i Kina. Sagen har truet salget af Apples næstbedst sælgende produkt, Ipad’en, på produktets største marked uden for USA. Før forliget, havde Proview anmodet de kinesiske toldmyndigheder om at blokere for al import af Ipads.

Sagen handlede om, hvorvidt Proviews filial i Taiwan, der i 2009 havde solgt rettighederne til navnet Ipad til Apple i Taiwan, dermed også havde solgt rettighederne til at bruge navnet i Kina. Apple tabte det første søgsmål i 2010. Men der er nu indgået forlig i appel-sagen. Apple omsatte, ifølge Bloomberg, for 7,9 mia. dollars i Kina i sidste kvartal.  

NBC News vil fange den voksende gruppe af hispanics
I dag, mandag, lancerer NBC News en webside målrettet amerikansk latino-publikum. Sitet NbcLatino.com indeholder artikler om immigration, politik, familieliv, livsstil og mad målrettet tosprogede spansk-amerikanere, der taler engelsk.
”Vi ønsker at fortæller den spansk-amerikanske historie med spansk-amerikanske stemmer på engelsk,” siger Chris Peña, der er ledende redaktør på sitet til New York Times. Han tilføjer, at netop denne målgruppe er en ung og voksende demografisk gruppe. 

Franskmænd skal måske betale computerlicens
Den franske regering overvejer at udvide tv-licensen til at omfatte computerskærme. Forslaget, der vil betyde, at franskmændene skal betale licens, blot de ejer en computer, skal booste Frankrigs public service medier. Ifølge en global tv-survey fra Marts, ser over 11 mio. franskmænd tv på deres computerskærme, tablets eller smart phones. Det er 41 pct. mere end samme tid sidste år. Licens koster 125 euros om året i Frankrig, ifølge The Guardian.

Delusione azzurra: EM-forsiderne
Et lille afbræk fra Global-spaltens hårde mediebiz-nyheder i anledningen af årets EM-finalekamp: The Guardian har samlet 12 avis(for-)sider, der tværer i Italiens 0-4-bøjede nakke og Spaniens overlegne titelhøst. Se dem her.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også