Knudsen glæder sig over mere fri nyhedskonkurrence

Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, byder Ritzaus beslutning om at rette ind efter Konkurrencestyrelsen velkommen.  

Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, byder Ritzaus beslutning om at rette ind efter Konkurrencestyrelsen velkommen.  

Ritzaus tilsagn om at forkorte MetroXpress' opsigelsesperiode, holde sig fra strafgebyrer ved opsigelse og generelt holde sig til 12-måneders opsigelsesvarsler for kunderne, vil gøre det lettere for nye spillere at komme ind på markedet, siger Knudsen, hvis koncern ejer Berlingske Nyhedsbureau.

"Umiddelbart kan jeg glæde mig over mere fri konkurrence på markedet," siger Lisbeth Knudsen.

"Vi tillægger det stor vægt, at længden af konktrakterne og vilkårerne omkring opsigelse ændres. For de lange opsigelseskontrakter betyder noget for, i hvilken udstrækning man reelt kan konkurrere. Og det har forhindret nye i at komme ind på markedet," siger Lisbeth Knudsen, der tidligere har fortalt, at Berlingske forventer et overskud fra det nyudklækkede Berlingske Nyhedsbureau i år.   

Siden Berlingske lancerede Berlingske Nyhedsbureau i januar, har Ritzau købt nyhedsbureauet Newspaq af A-pressen. Berlingske Nyhedsbureau er nu den eneste konkurrerende nyhedstjeneste.  

Ritzaus andet tilsagn til Konkunrrencestyrelsen om at ophæve kravet om, at nyhedstjenestens ejere også skal være kunder hos Ritzau, vil ikke have reel betydning. Kravet var et af de spørgsmål, der fik Berlingske til at forlade ejerkredsen. Men reglen blev reelt opløst, da Ritzau skiftede selskabsform fra interessentselskab til aktieselskab tidligere på året.

- JHT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også