LandbrugsMedierne lukker ugeavis

I morgen udkommer den gratis ugeavis Land&Liv for sidste gang.  Avisen, der er annoncefinansieret og postomdeles til omkring 95.000 registrerede jordbrugere, er blevet hårdt ramt af det faldende annoncemarked.

Derfor har udgiverhuset LandbrugsMedierne, der foruden Land&Liv udgiver LandbrugsAvisen, en række specialmagasiner og fire hjemmesider, valgt at lukke avisen, siger chefredaktør i LandbrugsMedierne Henrik Lisberg.

"Det er ren økonomi. Det har været svært at få den rent annoncefinansierede avis til at løbe rundt - og så må vi tage konsekvensen," siger han.

De sidste år har været strenge for landbrugsmedierne, der både er blevet ramt af et generelt faldende annoncemarked og landbrugets trængte økonomi.

"Vi har fået den dobbelte krise. Omsætningen generelt på vores marked er faldet med 30 pct. de seneste tre - fire år," siger Henrik Lisberg.

Land&Liv har fra vinterhalvåret 2010/2011 til vinterhalvåret 2011/2012 set læsertallet falde fra 140.000 til 122.000.

Ingen fyringer
Lukningen, der også vil omfatte Land&Livs hjemmeside, vil dog ikke kræve afskedigelser. LandbrugsMedierne gennemførte før nytår en sparerunde og skar fire stillinger som konsekvens af det faldende annoncetal.

Den nuværende redaktør for Land&Liv, Marianne Fogtman, går på pension, fortæller Henrik Lisberg.

Flere kræfter til Landbrugsavisen
Med lukningen af Land&Liv vil LandbrugsMedierne lægge flere kræfter i LandbrugsAvisen.

"Vi vil koncentrere vores kræfter om hovedproduktet. Vi har nu mulighed for at lægge nogle flere ressourcer i udviklingen af blandt andet Ipad-versioner," siger Henrik Lisberg, der også betegner lukningen som udtryk for en generel konsolidering i markedet for landbrugsorienterede medier.
 
LandbrugsMedierne overtog sidste år Oxygen Mediers ridemagasin Equipage, der blev sammensmeltet med Magasinet Hest og nu udkommer under titlen HesteMagasinet. Desuden overtog LandbrugsMedierne i vinter en mindre kødkvæg-blad. 

LandbrugsAvisens læsertal faldt fra 147.000 i vinterhalvåret 2010/2011 til 128.00 læsere i samme periode 2011/2012.

- JHT 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også