Måling: Den mest citerede avis

Hvilken avis skriver flest historier, som de andre aviser ikke kan lade  være med at citere? 

Hvilken avis skriver flest historier, som de andre aviser ikke kan lade  være med at citere? 

I citatkapløbet mellem de store danske dagblade, tog Jyllands-Posten og Jp.dk førertrøjen i de første fem måneder af 2012. Avisens historier blev citeret 363 gange af andre landsdækkende aviser, mens Politiken med 304 citater tog en andenplads. På tredjepladsen ligger Berlingske, hvis historier blev citeret 176 gange.

Det viser en analyse, som Infomedia har lavet for MediaWatch. Analysen omfatter citathistorier i de landsdækkende aviser, der foruden de største dagblade tæller Arbejderen, Effektivt Landbrug, Licitationen og Weekendavisen. 

 Kun avishistorier
Infomedia har optalt, hvor ofte de landsdækkende aviser citerer de landsdækkende dagblade og deres websider. Citater online, i radioen eller på tv, er altså ikke medregnet. Det vil sige, at citerer Jp.dk Politiken, er citatet ikke talt med.

Optællingen bygger på komplicerede søgestrenge, fortæller Infomedias analyseafdeling. Søgestrengene indeholder blandt andet de mest almindlige fraser og henvisninger ved citater kombineret med avisernes titel. Eksempelvis, "siger xx til Berlingske" eller "i en kommentar til Politiken". 




Bliver JP overhalet af Politiken?
Antallet af citater varierer fra måned til måned, viser analysen. Jyllands-Posten, der lå stabilt i top fra nytår til april, blev i løbet af maj overhalet af den nærmeste konkurrent, Politiken. 

For de øvrige dagblade, skifter billedet også. Ekstra Bladet tog et dyk i løbet af foråret, mens BT har arbejdet sig lidt op. Det drejer sig dog om forholdsvist små tal. 

 

Følg med for flere analyser
MediaWatch bringer de følgende dage Infomedia-analyser af blandt andet hvilke aviser, der låner og citerer flest af konkurrenternes historier.  

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også