Tænk-mails havnede på Flickr

E-mailkorrespondance fra Forbrugerrådet, der omhandlede alt fra interne kampagner til Tænk-abonnenters hemmelige telefon- og kontonumre, havnede ved en teknisk fejl på billeddelingstjenesten Flickr. Det skriver Version2.dk og 24timer.

Selvom fejlen skete den 10. maj, og data nu er slettet igen fra Forbrugerrådets Flickr-side, så ligger dele af korrespondancen stadig gemt i Google og kan findes på nettet.

"Der blev lavet en konfigurationsfejl i forbindelse med opsætningen af en Flickr-kampagne den 10. maj. Vi blev opmærksomme på det om morgenen den 11. maj og fjernede det, men var ikke opmærksomme på, at Google kom forbi," siger afdelingschef Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet, der tidligere selv har kørt en kampagne om netop persondatasikkerhed for at gøre forbrugerne mere obs på, hvem de afgav personlige oplysninger til.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også