Mecom-chefer køber stort ind efter kursfald

I kølvandet på det grimme kursdyk, som Berlingskes ejer Mecom Groups aktier tog i går efter årets anden nedjustering, har flere af koncernens bestyrelsesmedlemmer og chefer købt stort ind af aktien.

Mecom Groups CEO, Tom Toumazis, har købt over 32.000 aktier, mens de to bestyrelsesmedlemmer Gerry Aherne og Michael Hutchinson har erhvervet hhv. 20.000 og 38.000 stk., melder  Mecom Group.

Mecom-aktien dykkede næsten 50 pct. fra 1,46 pund til 0,76 pund, det laveste nogensinde - efter koncernen onsdag morgen udmeldte den anden nedjustering siden nytår. Forventningerne til resultatet for 2012 blev skruet yderligere 10 - 12 mio. euro ned i forhold til den tidligere prognose.

Michael Hutchinson købte ifølge The Guardian til kurs 0,78 og brugte altså næsten 30.000 pund på manøvren - i håbet om at redde noget af det, han allerede har tabt på Mecom-aktien. Ifølge avisen har Hutchinson nemlig allerede tabt 63.000 pund på de 50.000 aktier han købte til kurs 2,0 sidste december.

Mecoms CEO Tom Toumazis ejer nu knap 49.000 af aktierne i Mecom Group. 

Mecom-aktien stoppede sit fald torsdag morgen, og den er i løbet af torsdag steget fra 0,76 pund til 0,78 pund. 

- JHT
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også