Analytiker: Pas på bukserne ikke flækker, Berlingske

"Berlingske Medias ressourcer er spredt ud på mange forskellige aktiviteter i forhold til husets samlede størrelse. Benene spreder sig mere og mere fra hinanden, og så risikerer man, at bukserne flækker lidt," siger Henrik Schultz, aktieanalytiker fra Sparebank2 Markets i Oslo.

"Berlingske Medias ressourcer er spredt ud på mange forskellige aktiviteter i forhold til husets samlede størrelse. Benene spreder sig mere og mere fra hinanden, og så risikerer man, at bukserne flækker lidt," siger Henrik Schultz, aktieanalytiker fra Sparebank2 Markets i Oslo.

Berlingske Media har i løbet af det seneste år åbnet den licensbetalte radiokanal 24Syv, oprettet et nyhedsbureau, lanceret det nye magasin UrbanKBH (der afløste den nyligt lykkede gratisavis Urban) og udvidet samarbejdet med TV 2 Finans.

Risikabel strategi
Og det kan være en risikabel strategi, når der ikke overordnet er vækst i toplinjen, siger Henrik Schultz.

"Man balancerer mange hensyn af gangen og har måske sværere ved at prioritere noget.  Så risikerer man at sprede ressourcerne så tyndt, at produkterne mister relevans. Det problem er mere udtalt, når det samlede marked ikke vokser," siger han. Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media A/S, siger til MediaWatch, at det ikke er muligt at offentliggøre præcist, hvad Berlingske Media får ud af de nye initiativer i kroner og ører,  men at nyhedsbureauet, Berlingske Nyhedsbureau, er billigere end husets tidligere Ritzau-abonnement og at samarbejdet med TV2 Finans leder til mere eksponering, mere trafik på Berlingske Business' website og overordnet er meget tilfredsstillende. "Det har en markedsføringsværdi og det, tror jeg, er en god værdi for Business, der på den måde bliver kendt også ud over dem, som allerede kender avisen og vores web," siger hun. Sparevækst
Grundlæggende er problemet, siger Henrik Schultz, at Berlingske Media A/S - trods forbedret bundlinje, der steg fra 18,7 til 47 mio. kr. sidste år - ikke genererer nogen overordnet vækst. Nettoomsætningen i Berlingske Media faldt sidste år fra 1,626 mia. kr til 1,597 mia. kr. "Det er en vækst, man har sparet sig til. Og besparelser har typisk kun en effekt i et eller to år, så bliver de indhentet af stigningen i omkostninger. Og så må man i gang med en ny sparerunde. Det er en udfordring - ikke kun for Berlingske Media men store dele af branchen. Der er ingen ordentlig overliggende vækst," siger han. - JHT 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også