Mecom-aktie dykker 48 pct. efter nedjustering

Morgenens nedjustering har fået markedet til at kaste Mecom-aktien fra sig. Mecom nedjusterede denne morgen forventningerne til 2012-resultatet. Det er anden gang i år. Koncernen nedjusterede senest i april.

Morgenens nedjustering har fået markedet til at kaste Mecom-aktien fra sig.

Mecom nedjusterede denne morgen forventningerne til 2012-resultatet. Det er anden gang i år. Koncernen nedjusterede senest i april.

Ved middagstid var aktien faldet 48 pct. på London Stock Exchange.

Årsagen til de sænkede forventninger er, at Eurokrisen æder annonceindtægter i Holland, hvor Mecom Group udgiver aviser. Desuden er Mecoms danske forretning presset af et faldende BT-oplag, skriver Mecom Group i en meddelelse.

For første halvår lyder forventningen fra Mecom nu på en tilbagegang på 14 mio. euro i forhold til første halvår 2011 (EBITDA), mens årets resultat (EBITDA) ventes at lande på 85 til 96 mio. euro mod 2011-resultatet på ca. 114 mio. euro.

Mecom forventer, at annoncemarkedet vil fortsætte med at være stejlt i resten af 2012 og 2013.

"Gruppen ser ingen grund til, at nedgangen i annonceindtægterne ikke skulle fortsætte i andet halvår af 2012, specielt på grund af recessionen i den hollandske økonomi og den fortsatte forværring af krisen i Europa, hvilket begge har haft en markant effekt på forbrugertilliden," skriver Mecom Group i meddelelsen

Dagens udmelding er en yderligere nedjustering på mellem 10 og 20 mio. euro i forhold til prognosen, som Mecom Group gik ud med i slutningen af april.

- JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår