Ekstra Bladet går fri i skraldesag

I december 2010 meldte forhenværende miljøminister Karen Ellemann (V) Ekstra Bladets chefredaktør og tre journalister til politiet for at trænge ind på hendes private grund og rode i hendes skrald. Politiet har nu droppet sigtelserne mod Ekstra Bladets ansatte, da Rigsadvokaten ikke forventer, at de vil blive fundet skyldige i anklagerne.

I december 2010 meldte forhenværende miljøminister Karen Ellemann (V) Ekstra Bladets chefredaktør og tre journalister til politiet for at trænge ind på hendes private grund og rode i hendes skrald.

Politiet har nu droppet sigtelserne mod Ekstra Bladets ansatte, da Rigsadvokaten ikke forventer, at de vil blive fundet skyldige i anklagerne.

Madsen: Det var helt relevant
"Vi mener, at det var helt relevant at gøre dengang for at dokumentere hendes dobbeltmoral. Vi mener ikke på nogen måde, at vi overtrådte grænsen for privatlivets fred," siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til Dr.dk

Ekstra Bladets journalister endevendte den forhenværende miljøministers private affald, efter hun i forbindelse med en debat om sortering af affald havde foreslået, at private borgeres skraldespande skulle tjekkes for madspild. To søndage hentede avisen ministerens affaldssække og påviste et massivt madspild, miljøskadelige elartikler, aviser og flasker, som ikke blev genbrugt.

Det fik miljøministeren til at politianmelde journalisterne.

Karen Ellemann har ingen kommentarer til frafaldet af sigtelserne, skriver dr.dk.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også