JP-flytning bremset

Jyllands-Postens planer om at flytte fra domicilet i Viby til et endnu ikke opført højhus på Århus havn er blevet bremset af pengeproblemer.

Ejendomsselskabet Europa Plads 16 A/S, der forestod den 16-etager høje bygning på Europa Plads i Århus, hvoraf Jyllands-Posten skulle have rykket ind i den øverste halvdel, har ikke kunnet finde finansiering til projektet. Det bekræfter koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Jens Bruun. 

"Vi har trukket os, fordi projektet ikke umiddelbart bliver gennemført. Det betyder, at vi skal til at se os om efter alternativer," siger han.  

"Det er ærgerligt, at vi er kommet et stykke ind i et projekt, men nu må se i øjnene, at enderne ikke kan mødes," siger Jens Bruun. 

Tidsplan kan skride
Avisen leder nu efter alternative løsninger, oplyser han. Men det er ikke sikkert, at den oprindelige tidsplan om at flytte omkring årsskiftet 2014 -2015 kan overholdes. 

Endnu har avisen ikke nye løsninger i kikkerten. Men koncernchefen regner med, at der vil dukke nye tilbud op i skyggen af de aflyste planer om Europa Plads 16.  

Avisens medarbejdere blev orienteret om sagen i fredags kort tid efter, at de ændrede planer stod klart, oplyser Jens Bruun. 

Det er efterhånden tre år siden, at Jyllands-Posten meldte ud, at man havde planer om at flytte fra lokalerne i Viby, der med sine 22.000 kvadratmeter er blevet for volumniøse bl.a. fordi flere funktioner er rykket ud af huset. For knap et år siden blev valget af Aarhus havn og det planlagte højhus på Europa Plads som avisens nye, jyske hjemsted offentliggjort - men det valg faldt ikke i lige god jord hos alle. En af de kommende naboer, Handelsbanken, brød sig ikke om udsigten til at få mediehuset ind til det centrale Aarhus på grund af de terrortrusler, dagbladet har været genstand for siden Muhammed-krisen.

- JHT, LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også