Knudsen inviterer kritiske MF'ere i avispraktik

I skal være velkomne til en praktiktime på Berlingske, skriver Lisbeth Knudsen i et blogindlæg til Karsten Lauritzen (V) og Jacob Bjerregård (S).

MediaWatch

I skal være velkomne til en praktiktime på Berlingske, skriver Lisbeth Knudsen i et blogindlæg til Karsten Lauritzen (V) og Jacob Bjerregård (S).

De to folketingspolitikere har revset de danske medier for at være præget af "sludder, sladder og mangel på substans". Kritikken knyttes an til debatten om mediestøtten, som de to politikere foreslår skal målrettes "dybdeborende journalistik".

Men den kritik er "overfladisk, uigennemtænkt" og alt for generel, skriver Lisbeth Knudsen. Hun anklager de to politikere for at afspore debatten om mediestøtten. 

Hun frygter, at en mere målrettet støtte af det, de to politikere kalder dybdeborende journalistik, vil føre til politisk smagsdommeri. 

"Hvis mediestøtten blev omlagt efter Lauritzens og Bjerregaards principper, ville der blive ryddet godt ud i den danske bestand af ikke mindst lokale dagblade, som dygtigt og samvittighedsfuldt servicerer det lokalområde, de nu engang arbejder i," skriver chefredaktøren.

-JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også