Metroxpress og Tipsbladet indgår partnerskab

Dagen før fodbold-EM går i gang, indleder Tipsbladet en ugentlig leverance af redaktionelt indhold til Metroxpress. 

Hver fredag bliver der især fokus på fodbold-EM og på lidt længere sigt på dansk og international fodbold.

Per Fanefjord Laursen

”Samarbejdet med Metroxpress er en direkte forlængelse af vores strategi om at være et indholdshus frem for et mediehus – forstået således, at vores styrke ligger i at producere det bedste indhold om fodbold og spil både redaktionelt og kommercielt,” siger direktør for Tipsbladet, Thomas Lue Lytzen  i en pressemeddelelse.

For Metroxpress giver samarbejdet med Tipsbladet mulighed for at styrke fodbolddækningen.

”Vores mål er, at vi hver dag giver vores læsere det bedst mulige nyhedsoverblik og desuden spændende og overraskende artikler inden for de områder, vi beskæftiger os med. Det er i det lys, vores samarbejde med Tipsbladet skal ses," siger chefredaktør for Metroxpress, Jonas Kuld Rathje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også