V: Nu går mediestøtte-forhandlinger i gang

Nu er regeringen lige på nippet til at invitere Venstre til kaffe for at forhandle mediestøtte. Det glæder Ellen Trane Nørby, der dog forudser, at tidsplanen er skredet.
Per Fanefjord Laursen

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby oplyser til MediaWatch, at mediestøtte-processen rør på sig, og regeringen er klar til at forhandle med oppositionen.

”Det forlyder, at regeringen nu vil til at drikke kaffe. Det sker efter, at en sjettedel af deres regeringstid er gået. Vi har ventet længe og det bliver interessant at se og høre, hvad det er vi har ventet på. I Venstre har vi været klar længe og arbejdstøjet er påsat, så vi håber da snart der sker noget,” siger hun.

Dermed er regeringstoppen tilsyneladende blevet enige med medieordførerne og kulturministeren om en beskæring af støtterammen fra de oprindelig 400 mio. kr.

Venstres ordfører tvivler dog på, at den oprindelige tidsplan holder: At indgå et mediestøtte-forlig inden 1. juli, så et lovforslag kan fremsættes oktober, og en ny ordning træde i kraft 1. januar 2013.

”At nå et mediestøtte-forlig inden sommerferien, lyder dog urealistisk, hvis det også skal rime på god regeringsførelse, høring og inddragelse af parterne,” siger Ellen Trane.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også