Oplagstal er for lette at manipulere og for svære at gennemskue. Derfor bør de ændres, mener Politikens direktør Roy Bruhn-Petersen, der grundlæggende ser det som et skridt i den rigtige retning, at månedsoplagene for aviser og ugeblade fremover kun udgives i januar og august frem for hver måned.

"Politikens udgangspunkt er, at vi vil udveksle oplagstal og data i det omfang, de øvrige i branchen ønsker det - men også, at oplagstallet i sig selv ikke er et succeskriterium eller et mål i sig selv. I stedet fokuserer vi på læsertallet, som i modsætning til oplagstallet ikke er påvirkeligt," siger Roy Bruhn-Petersen.

"Oplagstallet er for Politiken ikke et vigtigt nøgletal, da det for flere af vores konkurrenters vedkommende jo ikke siger noget om lønsomheden i oplaget, og hvad der reelt er solgt. Og igen kender jeg ikke andre brancher, der måler deres succes i producerede enheder - og ikke i solgte enheder," siger Politiken-direktøren, der mener, at oplagstallene bør udspecificeres mere, så det er lettere at se, om oplagstallene er "pumpede" - f.eks. i kraft af store rabatter.

"Det er min holdning og anbefaling, at oplagstallet gøres gennemsigtigt, så det fremgår, hvor stor en del af oplaget er rabatteret og bulk-leveret, ligesom vi bør diskutere en ændring af rabatsatsen," siger Roy Bruhn-Petersen, med henvisning til, at aviser i dag kan sælges med en rabat på op til 50 pct. og stadig tælle med i oplaget. Den rabatgrænse ser han gerne flyttet ned til 20 pct. Samtidig mener han, at e-udgaver bør indgå i oplagsmålingen.

"Så kun aviser solgt med maksimalt 20 pct. rabat tæller med i oplagstallet, og at fuldtbetalte stand-alone e-avis-abonnementer (en-til-en versionen af den trykte avis, red.) også indgår i oplagstallet," siger Roy Bruhn-Petersen.

Politiken har siden 2009 med held luet ud i rabatterne til abonnenterne for at sikre et mere lønsomt bladsalg. Den øvelse har dagbladskonkurrenter som Jyllands-Posten, Børsen og Berlingske valgt at følge, selvom det har kostet oplag.

- LR