I sidste uge kunne Jyllands-Posten meddele, at avisen skærer 14 mio. kr. på det redaktionelle område, hvilket angiveligt betyder op til 23 journalistfyringer.

Besparelserne kommer i kølvandet på, at Berlingske Media for kun et par måneder siden svingede sparekniven og slankede hele koncernen med 71 medarbjedere - herunder 18 journalister inklusiv 10 på Berlingske.

Samlet har Berlingske Media og JP/Politikens Hus siden 2007 skåret udgifter for op mod 2 mia. kr. og fyret over 100 medarbejdere. Men selv om en del af milliardbesparelserne er fundet inden for administration, hvor meget mere kan der så skæres af det journalistiske fedtlag på aviserne?

Ikke meget, hvis man spørger lektor i journalistik på Roskilde Universitet, Mark Ørsten:

”Det er svært at skære mere på avisredaktionerne. Jeg tror simpelthen ikke, at de har så mange tilbage at fyre, hvis indholdsproduktionen skal løbe rundt,” siger lektoren, der i stedet mener, at aviskoncernerne vil ty til andre metoder, hvis den økonomiske krise fortsætter, og oplagene og annonceindtægterne kører videre i en nedadgående spiral:

”Jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at dagbladene skærer i den forstand, at de udliciterer stof. F.eks. ligesom Berlingske har udliciteret dele af kulturstoffet og deres boligtillæg. Det er noget, man har set på tv-stationerne i lang tid, men det kommer vi sikkert også til at se mere af på aviserne. Derfor tror jeg, at vi generelt vil se et opbrud med den traditionelle fastsiddende redaktion, men kernen selvfølgelig stadig vil være der, altså indlandsredaktionen osv,” siger lektoren, der er utryg ved de konsekvenserne, som besparelserne har på journalistikken.

Råd til kritisk dækning?
”Jeg må sige, at jeg er bekymret. Når man ser på store sager som f.eks. fangesagen fra Irak, så har dagbladene brugt rigtig mange ressourcer på at dække den type historier. Og der kan man spørge sig selv, om der i fremtiden også vil være ressourcer til at afdække den type sager, som er vigtige for demokratiet. Sådan noget kan man godt være bekymret for,” forklarer Mark Ørsten.

Samtidig frygter han, at dagbladenes redaktionelle besparelser kan have betydning for, hvor meget originalt indhold de er i stand til at producere:

”Besparelserne kan være med til at have den konsekvens, at journalisterne i endnu højere grad end nu bliver afhængige af kilder, der producerer nyhedslignende historier, men som ikke er det. Det vil sige pressemateriale fra kommunikationsafdelinger. Vores analyser viser, at en stor portion af nyhedshistorierne i dag kommer fra den slags kilder, mens der bliver stadig mindre originalproduceret journalistik. Og fortsætter der med at komme redaktionelle besparelser, kan man godt frygte, at den balance bliver endnu mere skæv.”

- TBC