En naturlig løsning på et naturligt problem. Sådan betegner medieanalytiker Henrik Schultz onsdagens beslutning fra Jyllands-Posten om at skære 25 millioner kroner af budgettet årligt – herunder 14 millioner på redaktionerne.

”Det overrasker mig ikke. Hvis de vil opretholde en sund økonomi, er de nødt til at kigge på omkostningerne. Og det bliver ikke sidste gang i 2012, at vi ser, at dagbladene fyrer,” siger analytikeren fra Argo Securities, der mener, at Jyllands-Posten er særlig udsat på et svækket annoncemarked.

”Jyllands-Posten er jo et af de bladhuse, der stadig er afhængig af trykte af annoncer. Desuden falder oplaget samlet set, og det er læsertallene også begyndt at gøre. Og annoncørerne betaler jo først og fremmest for læserne, så derfor kniber det naturligvis for avisen at få fat i annoncørerne”.

Ressourcerne flyttes
Derfor mener han også, at Jyllands-Postens beslutning er et udtryk for rettidig omhu, når avisen siger, at de skærer ned nu for at kunne satse på de digitale platforme. Og andre dagblade kommer til at gøre det samme:

”Det er et spørgsmål om tid. Vi er i en mellemperiode nu, hvor brugerne skal vendes til at betale for indhold på nettet, og det er svært. Og mens den proces er i gang, er det helt naturligt, at de forskellige bladhuse må vurdere de enkelte udgivelser og skære til. Det handler simpelthen om, at der skal findes ressourcer, der kan skubbes over på online-delen, og de ressourcer skal tages fra et andet sted.”

Ifølge Henrik Schultz er det vanskeligt at give et præcis billede af, hvor presset Jyllands-Posten er på økonomien, da avisen ligesom Politiken og Ekstra Bladet ikke offentligt udgiver et selvstændigt regnskab. Koncernen JP/Politiken kunne dog i 2011 prale af et samlet overskud på 239 mio. kr. før skat og 175 mio. kr. efter skat.
Men generelt har medieanalytikeren dog ikke været imponeret, når bladkoncernerne har vist positive regnskaber efter krisen:

”Det har jo kun været naturligt, når man tænker på, hvor meget de har skåret i de senere år. Og når folk bagefter har sagt,”at nu er der fred og ro, og alt er godt”, så har jeg ikke troet på det. Der kommer altid efterdønninger efter en krise.”

Svært at skaffe kapital
Han mener samtidig, at en koncern som JP/Politikens Hus, der ikke er børsnoteret, har svære grundvilkår i forhold til at skaffe kapital til store omlægninger som nu med overgangen til at tjene penge digitalt:
”Den slags udviklinger er ekstremt krævende og tager tid. Og for et hus som JP/Politiken er det særlig svært, fordi man er afhængig af selvfinansiering, da man ikke har investorer, der kan skyde penge i forretningen,” siger Henrik Schultz, der mener, at det forhold i endnu højere grad nødvendiggør rettidig økonomisk omhu.

Samtidig mener Henrik Schultz, at mediebranchen generelt skal indstille sig på en anden tidsalder:

”Indtil for ti år siden troede man, at mediebranchen var en vækstbranche, hvor det kun gik opad. Det er den ikke længere. Den traditionelle mediebranche er i ”decline”, og den proces, vi ser i branchen, har vi set andre steder længe. Derfor kommer vi til at se rationaliseringer, og det er der som sådan ikke noget mærkeligt i.”

- TBC