Afgående Syddanske-formand: Jeg vender tilbage

Når den tidligere konservative videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, til maj bliver valgt som ny bestyrelsesformand for Syddanske Medier, betyder det samtidig et farvel til den nuværende formand, Arne Paabøl Andersen.

Paabøl Andersen har siden 2009 siddet i formandsstolen for Syddanske Medier, der bl.a. udgiver dagbladet JydskeVestkysten, og som er halvt ejet af Berlingske Media og halvt af den Den sydvestjydske Venstrepresse.

Når den tidligere konservative videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, til maj bliver valgt som ny bestyrelsesformand for Syddanske Medier, betyder det samtidig et farvel til den nuværende formand, Arne Paabøl Andersen.

Paabøl Andersen har siden 2009 siddet i formandsstolen for Syddanske Medier, der bl.a. udgiver dagbladet JydskeVestkysten, og som er halvt ejet af Berlingske Media og halvt af den Den sydvestjydske Venstrepresse.

Paabøl Andersen har været udpeget af Den sydvestjydske Venstrepresse, som han tillige er formand for, og han havde også gerne beholdt formandsstolen i Syddanske Medier:

”Vi ville gerne fortsætte med at beholde formandsposten, men det er Berlingskes beslutning at skifte formand, og det er de i deres ret til. Men jeg regner med at være på posten igen om to år,” fortæller den afgående formand, som nu står til at blive næstformand.

Hvad ved ny formand om aviser?
Når skiftet sker efter to år, handler skyldes det bl.a. en regel i aktionæroverenskomsten, der betyder, at formandsposten skal skifte hvert andet år. Reglen har dog været suspenderet siden 1991 i forbindelse med fusionen af aviserne Jydske Tidende og Dagbladet Vestkysten til JydskeVestkysten.

I et bilag til aftalen står der dog, at turnusreglen træder i kraft igen i 2012, hvilket Berlingske Media altså nu har valgt at benytte sig af for at få et skifte. Ifølge Arne Paabøl Andersen har Berlingske Media ikke drøftet valget af den nye formand, Charlotte Sahl-Madsen, med Den Sydvestjydske Venstrepresse:

”Hun er et ubeskrevet blad, og jeg ved ikke, hvor meget hun ved om aviser. Men hvis hun er formand, og jeg er næstformand, så er sitautionen nok ikke forandret ret meget.”

Knudsen: Formand skal ikke være avisekspert
Spørger man administrerende direktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, fortæller hun, at koncernen har forsøgt at finde en kandidat i fællesskab med Den Sydvestjydske Venstrepresse - der imidlertid holdt fast i, at Arne Paabøl Andersen skulle fortsætte på posten.

Lisbeth Knudsen fortæller, at hun sætter stor pris på Arne Paabøl Andersen, men at man ønskede en person, der kunne bidrage med noget nyt, og derfor valgte Berlingeske Media altså at finde en anden kandidat, hvilket blev Charlotte Sahl-Madsen.

”Vi betragter os som ligeværdige partnere med Den Sydvestjydske Venstrepresse, og derfor synes vi, at det er naturligt, at vi nu tager en tørn på formandsposten. Og jeg har ikke hørt, at der er nogen, der er utilfredse med hendes kompentencer, og det hun bringer,” forklarer Lisbeth Knudsen.

Men hvad siger du til den afgående formands tvivl omkring Charlotte Sahl-Madsens viden om aviser?

”Der er jo ikke nogen af dem, der sidder i bestyrelsen i dag med undtagelse af mig selv, Peter Parbo, Christian Lund Jepsen og Per B. Jørgensen, som er eksperter i aviser. Og derfor er hun (Charlotte Sahl-Madsen red.) heller ikke valgt for at være ekspert i avisdirft, men fordi hun kan give ny inspiration via hendes erfaring med bl.a. oplevelsesøkonomi.”
 

-TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også