I går gik mødtes regeringens medieordførere til drøftelser om revisionen af mediestøtten. Kommentarerne til processen er få - fra De Radikale lyder meldingen dog, at der er et stykke vej, før regeringens støtte-model er færdigbygget.

"Vi har i ordførerkredsen arbejdet på et forhandlingsoplæg til mediestøtten, men det skal i regeringen og bagefter forhandles med oppositionen, så der er lidt arbejde endnu," siger Zenia Stampe, medieordfører for De Radikale, der ikke vil gå mere konkret ind i regeringens linje.

"Jeg har ingen kommentarer til indholdet af oplægget, og det er ministeren, der melder ud, når der skal meldes ud."

Ejerskab tages af bordet
Hos støttepartiet Enhedslisten, der ikke sidder med i maskinrummet, mener man, at pilen peger på, at regeringen vil aflive det ejerskabskriterium, som Socialdemokraterne tidligere har taget kraftigt afstand fra, og som udelukker medier, der er ejet mere end 50 pct. af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer som f.eks. Ingeniøren, fra at få støtte.

"Vi var ikke med til drøftelserne i går, men vi har snakket med regeringen i flere omgange og fremsat vores ønsker til til støtten. Vi er lodret uenige i det ejerskabskriterium, der er lagt op til, " siger Per Clausen, medieordfører for Enhedslisten, der som tidlgiere udmeldt hellere ser, at støtten tages fra mediehuse som Berlingske Media, der er ejet af et børsnoteret, internationalt selskab. Den får partiet dog næppe igennem ifølge Per Clausen.

"Som jeg har forstået det på regeringen, får vi et system, hvor der ikke er et ejerskabskriterium, og det kan vi også godt leve med."

Støtte til de mindste
Hos Enhedslisten står det også højt på ønskelisten at give de mindste netmedier, der ikke kan leve op til det minimum på tre ansatte, der er skitseret i Dyremoseudvalgets oplæg, mulighed for at få støtte. For eksempel ved at oprette en særskilt pulje målrettet de mindste.

"Det er nok den model, vi vil foretrække," siger Per Clausen, der forestiller sig, at pulje-pengene kan hentes fra de største støttemodtageres kage - f.eks. ved at sænke loftet for, hvor stor en del af mediestøtten, et enkelt mediehus må få (max 20 pct. af den samlede støttepulje og/eller max 10 pct. mere end nuværende distributionsstøtte), eller ved at skrue på lønsumsafgiften. Ifølge Per Clausen er man ikke langt fra regeringen i de tanker.

"Jeg mener, der er en erkendelse af, at der er et problem her, også fordi man kan frygte, at pengene i Innovationspuljen kommer til at gå til de store bladhuse. Jeg opfatter det sådan, at der også i regeringen er enighed om, at de største dagbladshuse ikke skal have mere i mediestøtte (som Dyremoseudvalgets oplæg baner vej for, red.), men måske snarere lidt mindre. Det er udgangspunktet."

Blandt mediernes egne organisationer er det først og fremmest Danske Dagblades Forening (DDF), der har talt for ejerskabskriteriet - her går man også ind for en minimumsgrænse på fem redaktionelle medarbejdere, hvis et medie skal kunne få støtte.

- LR