Der skal publicistiske gener til, hvis man som medlem af den nye storforening, Danske Medier, der blev dannet i tirsdags, vil blande sig i visse presseetiske og –politiske spørgsmål.

Danske Medier tæller over tusinde medier og mellem 400 og 500 medlemmer – heriblandt også mange websites og online forretninger i FDIM-regi, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med ytringsfrihed eller har samme holdninger til ophavsret som dagblade og magasiner. Men på de områder er det suverænt medierne, der tegner Danske Medier.

”I de forhold, der gælder pressens ytringsfrihed og pressens rammebetingelser og ophavsret, er det medierne, der kan stemme. I den samlede medlemskreds vil der sagtens kunne være nogle, der ikke er enige i, at vi skal arbejde efter ophavsretslovens ret klare intentioner, men er mere for deling af stof og creative commons m.v. På det spørgsmål er vi i alle foreninger meget klare omkring, at vi skal beskytte ophavsretten," siger adm. direktør i Danske Medier Ebbe Dal og uddyber:

"Der kan også være kritiske situationer i relation til pressefrihed og ytringsfrihed, hvor man kan sige, at det forhold, at vi har en medieansvarslov og det objektive redaktøransvar, er vigtige ting. Det er noget, som medierne skal beskytte, og som vi har tilladt os at mene må være mediernes sag at tage stilling til.”

Blandt de opgaver, som direktør Ebbe Dal har fremhævet som de mest presserende for Danske Medier er netop emner som medieansvar og offentlighedslov, som politikerne henholdsvis er lidt for ivrige efter og lidt for sløve til at gøre noget ved - ifølge Danske Medier. Men på de områder er det altså ikke alle medlemmer, der har stemmeret i den nye storforening, der samler de syv foreninger DDF, DMU, FDIM, Danske Specialmedier, Radionerne, Ugeaviserne og Digitale Publicister.

- LR