Annoncer: Dagblads-fald fortsætter

Kun Kristeligt Dagblad, B.T. og 24timer holder annonceniveauet i avisen i februar i år sammenlignet med februar 2011. Det viser tal fra Metroxpress Admonitor, der optæller antallet af annoncer i de ti landsdækkende dagblade. Set over januar og februar er det kun Kristeligt Dagblad og B.T., der ligger over samme måneder sidste år.

Kun Kristeligt Dagblad, B.T. og 24timer holder annonceniveauet i avisen i februar i år sammenlignet med februar 2011. Det viser tal fra Metroxpress Admonitor, der optæller antallet af annoncer i de ti landsdækkende dagblade. Set over januar og februar er det kun Kristeligt Dagblad og B.T., der ligger over samme måneder sidste år.

Dermed har de ekstra annoncekroner, som det liberaliserede spillemarked har tilført, eller de annoncemillimeter, som blev sat i spil, da gratisavisen Urban lukkede i januar, ikke kunnet kompensere for faldet i andre annoncegrupper i februar.

Dyk til Information
Annonce-duks er fortsat Kristeligt Dagblad, der i februar ligger otte procent over annoncemængde i februar 2011 (avisen lå også tre pct. over i januar-tallene), mens B.T. ligger fire pct. over i februar (også B.T. lå tre procentpoint over i januar-tallene) sammenlignet med sidste år.

For de øvrige dagblade ligger annoncemængden under, dog mere på status quo- end rutsjeturs-niveau. Undtagelsen er Information, der gennem flere månder har haft nedadgående annoncemængde - hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med, at avisen har ændret salgsstrategi og lagt annoncesalget ud af huset.

Storcentre fyrer den af
Set på annoncørgrupper er der i februar størst vækst i kategorierne Storcentre (indeks 134), Spil og Betting (indeks 119), Uddannelse (indeks 115), Motor (indeks 105) og Rejser (indeks 103) - mens de største fald i februar ligger i kategorierne Fagforeninger (indeks 31), Boligudstyr (indeks 49), Finans (indeks 76), Tele (indeks 80) og Bolig (indeks 82).

Jobmarkedet hører også fortsat til de annoncegrupper, der falder på print - med et indekstal på 82 i februar 2012.

De seneste indekstal fra DRRB viste et drop i dagbladenes annoncesalg på 13 pct. i januar.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også