“Vi faktatjekker jo ikke vittigheder”

Faktatjek af politikernes udmeldinger går sin sejrsgang på redaktionerne, men nidkærheden risikerer at gøre den offentlige debat kedelig, mener flere politikere.
MediaWatch

Under valgkampen begyndte flere medier at opruste med faktatjek, men nu peger nogle politikere på, at de kan være til skade for den frie debat. Det skriver Jyllands-Posten.

“Jeg synes, at faktatjek er en supergod idé, men hvis man faktatjekker selv den mindste detalje, tør politikere jo ikke længere komme med en frisk bemærkning. Så får man en klinisk og kedelig debat, hvor man hele tiden skal sidde og lede efter decimaltal i sine noter,” siger Rasmus Prehn, trafikordfører for Socialdemokraterne til Jyllands-Posten.

Han bakkes op af flere politiker-kollegaer, såsom Anders Samuelsen (LA), som påpeger, at det ikke er muligt helt at undgå at være “upræcis” eller at “sige et tal, som man ikke helt havde styr på”.

Noget klynk
Jyllands-Postens nyhedschef Pierre Collignon afviser dog, at den offentlige debat risikerer at blive mere tør af, at politikerne lægger bånd på sig selv på grund af de mange faktatjek.

“Nej, det er noget klynk. Politikere skal ikke være bange for modstand og for at få sat kritisk lys på deres påstande. Det kan kun gøre debatten mere interessant. Og der er stadig plads til spøgefulde bemærkninger; vi faktatjekker jo ikke vittigheder,” siger han til Jyllands-Posten.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også