Oplag: Børsen-fald fortsætter

Børsens oplag har været på en hård januar-slankekur, der fik det til at skrumpe med 14,5 pct. til 63.700 i forhold til januar 2011. I faktiske tal svarer det til cirka 10.800 færre eksemplarer, viser nye tal fra Dansk Oplagskontrol.
MediaWatch

Børsens oplag har været på en hård januar-slankekur, der fik det til at skrumpe med 14,5 pct. til 63.700 i forhold til januar 2011. I faktiske tal svarer det til cirka 10.800 færre eksemplarer, viser nye tal fra Dansk Oplagskontrol.

Nogenlunde samme tendens gjorde sig gældende i december. Det dalende antal af Børsen-aviser på print var ventet, omend i mindre grad, på grund af den nye strategi, der skal forbedre bladsalgsøkonomien via færre rabatter. En strategi, som adm. direktør Anders Krab-Johansen iværksatte ved sin tiltrædelse, og som stod i  modsætning til den linje, hans forgænger, Leif Beck Fallesen, havde stået for.

I eksempelvis januar 2011 samt 2010 gik Børsens oplag således fremad i forhold til samme måned året før, som et af de få dagblade.

Lavere fald end forgående år
Selv om kun fire ud af 31 titlers oplag stiger frem for at falde, er det totale oplagsfald på 4,5 pct. i januar noget pænere end i januar 2011 (-5 pct.) og januar 2010 (-7,9 pct.). Totalt faldt oplag med cirka 42.700 eksemplarer til 915.443.

Med et fald på cirka 24 pct. til 13.133, er Nordvestnyt med til at trække ned i statistikken, efter at den i september sidste år erstattede Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad.

Derudover er oplagstilbagegangen målt i procent domineret af jydske titler som Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad og JydskeVestkysten.

Faktiske tal: Størst fald til Børsen, Berlingske og JP
Målt i faktiske tal har Børsen, ligesom i procent, det største fald, mens Berlingske er nummer to med cirka 8.200 færre eksemplarer i januar i år i forhold til januar sidste år. Samme tal for Jyllands-Posten er små 7.000.

Berlingske-koncernen kan til gengæld glæde sig over flere af de midtjyske titler, hvor Randers Amts Avis, Dagbladet Holstrebro-Struer og Viborg Stifts Folkeblad havde oplagsvækst. Det gælder også akkurat Helsingør Dagblad, hvis oplag steg 0,2 pct.

Gratisaviserne Metroxpress og 24timer, der bortset fra ni dage havde januar for sig selv efter lukningen af Urban, gik begge tilbage i årets første måned med henholdsvis 0,2 pct. for Metroxpress til et oplag på 196.500 og med 6,1 pct. til 24timer, hvis oplag faldt til knap 150.000.

Metroxpress hævede dog oplaget i midten af januar som en konsekvens af Urbans lukning - fra 185.000 til 210.000, men januarsnittet blev altså 196.500.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også