Giver det mening at jagte de unge læsere, eller bør dagbladene - som svenske Aftonbladet - målrette sig 40+?

Både-og lyder det fra Gitta Steffensen, printchef i mediabureauet Carat, som påpeger at dagblade aldrig har været ungdomsmedier, bortset fra at gratisaviser som Metroxpress og hedengangne Urban tiltrækker flere unge.

“De unge fødes ind i aviserne i forbindelse med deres arbejdsliv. Og det er primært interesseaviser og de store morgenaviser. Tidligere blev de også født ind i de regionale aviser, men det er nok her at den største udfordring er, for her kommer de unge ikke så ofte mere,” lyder det fra Gitta Steffensen, som konkluderer:

“Så ja, opgiv unge som den brede målgruppe på printavisen, men unge på 25-35 år med konkrete interesser vil kunne overbevises om en Weekendavis, Politiken, Børsen og så videre.”

Derfor giver det også god mening, når dagbladene satser på at integrere printavisen med digitale tiltag som for eksempel apps.

“Det er den eneste måde, hvorpå de kan forberede de unge til at blive printlæsere senere hen. Vel og mærket en printlæser ud fra interesse og dybde mere en for nyheder.”

Regionale aviser samt Jyllands-Posten og Berlingske har en læserprofil, der hedder 40+, men det svarer indholdet allerede meget godt til, mener Gitta Steffensen.

“Vi skal passe på, at det ikke bliver 60+ indhold, for så er det et problem for annoncørerne. Det er nok også et holdningsspørgsmål, for vil en person på 50 år læse stof til en 50-årig eller en 40-årig? Vi har en tendens i Danmark til at kigge nedad i aldersskalaen. Det skal nærmere være indhold til 40-55 årige. Her ligger købekraften og lysten til at investere. Og kan man holde den der, er det stadig interessant for annoncørerne,” siger Gitta Steffensen.

Hverken Ekstra Bladet, B.T. eller Politiken finder det nødvendigt at gå i Aftonbladets fodspor. De formår stadig at tiltrække yngre læsere, og det er vigtigt ikke at snævre målgruppen for meget ind, mener chefredaktørerne blandt andet.

- TBH