Bolius i redaktionelt samarbejde med Berlingske

Berlingskes søndags-boligsektion får fremover indholdet delvist leveret af Realdanias Bolius. Det sker som et led i en ny samarbejdsaftale, der træder i kraft på søndag og betyder, at Bolius hver uge leverer et opslag med artikler og en brevkasse, hvor arkitekter, ingeniører og andre fagfolk svarer på spørgsmål fra boligejere. Det skriver Bolius i en pressemeddelelse.

Berlingskes søndags-boligsektion får fremover indholdet delvist leveret af Realdanias Bolius.

Det sker som et led i en ny samarbejdsaftale, der træder i kraft på søndag og betyder, at Bolius hver uge leverer et opslag med artikler og en brevkasse, hvor arkitekter, ingeniører og andre fagfolk svarer på spørgsmål fra boligejere. Det skriver Bolius i en pressemeddelelse.

”Vores mission er – lidt formelt sagt - at øge livskvaliteten for boligejerne, og vi er overbeviste om, at vi gennem et samarbejde med Berlingske kan nu ud til endnu flere boligejere og hjælpe dem til at forbedre deres bolig,” siger kommunikationschef Steen Breiner, Bolius, i meddelelsen.

Bolius er ejet af foreningen Realdania. Ud over gratismagasinet Bedre hjem, der udkommer i 110.000 eksemplarer, driver Bolius websitet Bolius.dk, der har omkring 116.000 unikke brugere månedligt.

Berlingske har netop ændret strategi for et andet led i dækningen af boligstoffet - i forbindelse med den seneste sparerunde er boligmagasinet Boligen blevet udliciteret til bureauet Mediamovers.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også