Metroxpress øgede 2011-resultat

Metroxpress A/S kom ud af 2011 med et overskud på 14,2 mio. kr. før renter og skat trods et svagt fjerde kvartal.
MediaWatch

Landets eneste tilbageværende distributør af gratis dagblade, Metroxpress A/S, øgede sit overskud før renter og skat i 2011.

Trods et vigende annoncemarked i fjerde kvartal blev resultatet forbedret med 8,7 mio. kr. til et helårsresultat i 2011 på 14,2 mio. kr. (ebit), oplyser Metroxpress A/S i en pressemeddelelse.

Ser man alene på resultatet før renter og skat i fjerde kvartal faldt det med cirka en halv mio. kr. til 5.019 mio. kr.

Alt i alt voksede annoncesalget med tre pct. i forhold til 2010, svarende til seks mio. kr. Salget blev hjulpet på vej af Metroxpress-opkøbet af 60 pct. af aktierne i musikmagasinet Soundvenue i sommer.

Hvis den realtivt positive stemning i årets første kvartaler var fortsat, havde annoncesalget klaret sig bedre i de to gratisaviser, ifølge Metroxpress A/S. Frem til fjerde kvartal lå salget nemlig fem pct. højere end på samme tid i 2010, men et markant fald i annoncer fra mobilselskaber, finanssektor samt fagforeninger i årets sidste tre måneder trak salget ned til en stigning på bare to pct. i forhold til 2010.

”Et stærkt første halvår, et folketingsvalg i fjerde kvartal og en fortsat stram styring af omkostningerne er de primære årsager til, at vi kommer ud af 2011 med et stærkt resultat. Den økonomiske krise, som blussede op i fjerde kvartal, er en udfordring, men det kan ikke slette det positive indtryk af vores resultat for 2011,” siger Søren Riis, adm. direktør for Metroxpress A/S i meddelelsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også